A anmodede Direktoratet for Statens Indkøb om at få aktindsigt i et direktivudkast fra EF-Kommissionen. Direktoratet afslog bl.a. under henvisning til § 13, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven. Finansministeriet og Udenrigsministeriet fastholdt afgørelsen og henviste til, at det omhandlede dokument ifølge Kommissionens interne regler var undtaget fra offentlighed (tavshedspligtsforskrift).
Ombudsmanden udtalte, at danske myndigheder i almindelighed må kunne gå ud fra, at når et dokument er omfattet af en tavshedspligtsforskrift i EF, så er det af hensyn til landets forhold til EF nødvendigt at undtage dokumentet fra aktindsigt i Danmark. Kommer der imidlertid oplysninger frem om, at EF ikke vil opretholde tavshedspligtsforskriften og disse oplysninger ikke uden videre kan afvises, følger det af det almindelige officialprincip, at danske myndigheder har en pligt til at undersøge sagen nærmere.
Må det herefter lægges til grund, at den kompetente EF-myndighed for sit vedkommende generelt har nedklassificeret dokumentet, vil der efter ombudsmandens opfattelse normalt ikke være hjemmel i § 13, stk. 1, nr. 2, til at tilbageholde dokumentet i Danmark. (J. nr. 1990-201-29).