På baggrund af en konkret sag anmodede jeg efter ombudsmandslovens § 6, stk. 5, Justitsministeriet om at oplyse, hvilke nærmere hensyn der lægges vægt på ved myndighedernes behandling af sager om inddragelse af opholdstilladelse eller afslag på opholdstilladelse i tilfælde, hvor en udlænding har et fælles barn med en herboende dansk statsborger. Jeg anmodede herunder om oplysning om, hvilken betydning det tillægges, at den eller de pågældende på grund af geografiske forhold rent faktisk vil blive afskåret fra at udnytte samværsretten.
I en udtalelse redegjorde Direktoratet for Udlændinge for udlændingelovens regler om meddelelse/inddragelse af opholdstilladelse på grundlag af ægteskab og samliv på fælles bopæl med en i Danmark fastboende person og ophævelse heraf inden for de første 2 år. Direktoratet henviste til, at spørgsmålet om, hvorvidt inddragelse faktisk skal ske, beror på udfaldet af en konkret vurdering af de tilknytningsmomenter, der er nævnt i udlændingelovens § 26, jf. udlændingelovens § 19, stk. 5.
Direktoratet anførte følgende:
"...
Vurderingen af, om inddragelse bør undlades, beror på en konkret vurdering af udlændingens tilknytning her til landet, herunder blandt andet udlændingens alder, helbredstilstand samt udlændingens personlige eller familiemæssige tilknytning til herboende danske eller udenlandske statsborgere (nr. 1 og nr. 2).
Det forhold, at den pågældende udlænding har nære slægtninge i Danmark, herunder et mindreårigt barn, med hvem den pågældende har samværsret, udelukker - således som udlændingeloven er formuleret - ikke, at inddragelse af opholdstilladelse sker.
Det forhold, at en udlænding, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 2 år, og har samværsret med et barn, kan således være et moment, der taler imod inddragelse, men vægten af dette moment kan kun afgøres efter en samlet afvejning af alle omstændigheder i sagen.
..."
I en udtalelse redegjorde Justitsministeriet for flere forskellige situationer, hvor det rejste spørgsmål kunne tænkes at opstå. Justitsministeriet refererede endvidere til, at Menneskerettighedskommissionen i Strasbourg i en række sager har haft lejlighed til at tage stilling til omfanget af de rettigheder, der følger af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i relation til personer, der udelukkes fra ophold i et land, i hvilket nære slægtninge, herunder hustru og børn, har bopæl. Justitsministeriet henviste således til, at Menneskerettighedskommissionen i mindst ét tilfælde i relation til artikel 8 har udtalt, at der ikke forelå uretmæssig indblanding i familielivet i et tilfælde, hvor en person var udelukket af et land, hvor hans børn havde bopæl, idet der herved blev lagt vægt på, at den pågældende havde mulighed for gennem 3 måneders turistophold at have kontakt med sine børn.
Endvidere anførte Justitsministeriet følgende:
"...
For så vidt angår ansøgninger om (førstegangs) opholdstilladelse følger det af betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 2, at en ansøgers familiemæssige tilknytning her til landet efter omstændighederne kan være af en sådan art, at opholdstilladelse kan meddeles. Selvom det ikke kan udelukkes, at hensynet til, at udlændingen kan udøve sin ret til samvær med et barn her i landet, kan indgå ved den skønsmæssige vurdering, vil dette hensyn dog normalt i sig selv ikke have en sådan styrke, at opholdstilladelse kan meddeles.
Hvad angår spørgsmålet om inddragelse af en opholdstilladelse eller afslag på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, kan Justitsministeriet henholde sig til det, der er anført i Direktoratet for Udlændinges udtalelse. For så vidt angår spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelse følger det af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., at en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter udlændingelovens § 19, stk. 1. Ifølge udlændingelovens § 19, stk. 5, beror det herefter på en vurdering af de kriterier, der er nævnt i § 26, om opholdstilladelsen skal inddrages.
Justitsministeriet finder således, ligesom direktoratet, at hensynet til udøvelsen af samværsret med et herboende barn bør indgå som ét blandt de mange hensyn, der efter bestemmelsen i udlændingelovens § 26 skal tages i betragtning ved disse afgørelser. Som anført under pkt. 1 er de tilfælde, hvor spørgsmålet kan tænkes at opstå, så mangeartede, ligesom de øvrige hensyn, der skal indgå ved den skønsmæssige vurdering af, om en opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget, er så forskelligartede, at det heller ikke efter Justitsministeriets opfattelse er muligt generelt at angive vægten af netop dette hensyn i forhold til de øvrige momenter, der kan tænkes at indgå i vurderingen.
..."
I en skrivelse til Justitsministeriet anførte jeg her efter følgende:
"Det, der er anført ovenfor om Justitsministeriets og Direktoratet for Udlændinges praksis i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om meddelelse og forlængelse af opholdstilladelser fra udlændinge, der har samværsret med et her i landet fastboende barn, kan ikke umiddelbart give mig anledning til bemærkninger. Efter min gennemgang af udtalelserne savner jeg imidlertid fortsat svar på, hvilken betydning det i de nævnte sager om inddragelse af opholdstilladelse eller afslag på opholdstilladelse tillægges, at den eller de pågældende på grund af geografiske omstændigheder (eventuelt sammenholdt med den pågældendes sociale forhold) rent faktisk i et væsentligt omfang vil blive afskåret fra regelmæssig benyttelse af samværsretten med et her i landet boende barn. Jeg henviser i den forbindelse tillige til den anførte opfattelse i Menneskerettighedskommissionens Application no. 8763/79 (utrykt afgørelse af 9. marts 1981) som refereret under pkt. 48 i kommissionens Application no. 10730/84 "Berrehab-sagen", sammenholdt med kommissionens anførte opfattelse under pkt. 74 og 75 i "Berrehab-sagen" og Menneskerettighedsdomstolens opfattelse refereret under pkt. 22 og 23 i dommen.
Jeg skal under henvisning hertil anmode Justitsministeriet om en supplerende udtalelse herom.
..."
I en senere skrivelse redegjorde Justitsministeriet nærmere for praksis ud fra 5 nærmere omtalte, konkrete sager. Ministeriet konkluderede følgende:
"... har Justitsministeriet i hver enkelt sag foretaget en konkret vurdering af betydningen af, at udlændingen har et herboende barn, ud fra de retningslinier, der er beskrevet i Justitsministeriets skrivelse til Dem...
Justitsministeriet har således ladet hensynet til udøvelsen af samværsret med et herboende barn indgå som ét blandt de hensyn, der efter udlændingelovens § 26 skal tages i betragtning ved disse afgørelser - herunder blandt andet varigheden af opholdet i Danmark og tilknytningen til det danske samfund i øvrigt.
Ved vurderingen af hensynet til udøvelsen af samværsret med et herboende barn er endvidere indgået en vurdering af de geografiske (og sociale) forudsætninger for at udøve samværsretten, uanset om den pågældende var bosiddende i hjemlandet.
..."
Jeg tog det oplyste til efterretning.