Nogen tid efter at A havde fået meddelt en afgørelse mundtligt, anmodede han kommunen om at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 23. Det var uklart, om tidspunktet for begrundelsesanmodningen lå inden for eller uden for 14 dages fristen i § 23, stk. 1, 2. pkt. Kommunen (K) meddelte A efterfølgende en skriftlig begrundelse, hvorefter A indbragte sagen for amtsankenævnet.
Formanden for amtsankenævnet (F) afviste sagen, da klagefristen - beregnet i forhold til afgørelsestidspunktet - var overskredet, og da fristen ikke ansås for suspenderet, indtil A havde fået meddelt begrundelsen.
Ombudsmanden udtalte, at det ved begrundelsesanmodninger efter forvaltningslovens § 23 er almindeligt antaget, at en klagefrist suspenderes, indtil der er meddelt en skriftlig begrundelse for afgørelsen. Reglen er dog formentlig begrænset til den situation, hvor begæring om efterfølgende begrundelse fremsættes inden for 14 dages fristen i § 23, stk. 1, 2. pkt.
Under henvisning til, at K ikke havde gjort notat om tidspunktet for begrundelsesanmodningen, og at det var tvivlsomt, om og hvornår A måtte have fået klagevejledning, henstillede ombudsmanden til F at tage A's sag op til realitetsbehandling. (J. nr. 1989-1347-050).