Godtgørelse for merarbejde

A klagede over en afgørelse fra Forsvarsministeriet om afslag på honorering af merarbejde i forbindelse med HMAK's organisationsudviklingsprojekt.

Af sagens akter fremgik det, at Forsvarskommandoen i ju­ni måned 1984 pålagde Hærens Materielkommando at gennem­føre en udvikling og effektivisering af materielkomman­doens organisation med det mål - fra senest 1. januar 1988 - at nedbringe de årlige driftsomkost­ninger med 25 mill. kr. Som et led i organisationsudviklingspro­jektet blev der ved Hærens Materielkommandos Befaling nr. 5 af 30. april 1985 nedsat en koordinationsgruppe med det formål at udvikle og opretholde det bedst mulige grund­lag for koordination og frem­drift i Hærens Materielkom­mandos organisationsudvikling. A blev ved befalingen ud­peget som fast medlem af koordinationsgruppen.

I perioden fra april til september 1985 udviklede koor­dinations­gruppen en strategi og en handlingsplan. Denne indebar, at der skulle nedsættes 6 analysegrupper, der hver skulle arbejde med en del af Hærens Materielkomman­dos opgaver. A blev udpeget som medlem af en af analyse­grupperne. Tids­planen var meget stram, og opgaven skulle gennemføres i perioden oktober 1985 til juli 1986.

Chefen for Hærens Materielkommando anmodede Forsvarskom­mandoen om bemyndi­gelse til afholdelse af personaleori­enterede udgifter, foranlediget af organisationsud­vik­lingsprojektet, samt om eventuel honorering af udført merarbejde som følge af projektets gennemførelse.

I skrivelse af 27. august 1985 meddelte Forsvarskomman­doen Hærens Materielkommando afslag på bemyndigelse til afholdelse af de perso­naleorienterede udgifter. Ved­rørende eventuel honorering af udført merarbejde bemær­ke­de Forsvarskommandoen følgende:

 

 

"...at dette - jf. KFF. B. 16-1983, pkt. 6. - normalt kun vil kunne behandles på grundlag af en opgørelse over faktisk præsteret mer­arbejde. Opgørelsen bør så vidt mu­ligt udarbejdes dag for dag indeholdende specifikationer over art og omfang af det præsterede merarbejde.

Såfremt der har været pålagt et merarbejde og en ar­bejdsbyrde af ekstraordinær omfang, anmodes ansøgning om vederlag fremsendt til FKO efter projektperiodens af­slutning.

Med henblik på at fremme sagen over for Forsvarsmini­steriet bør sådanne ansøgninger suppleres med HMAK attestation, ligesom det bør tilkendegives, om der er mulighed for at kompensere for det præ­sterede merarbejde gennem tildeling af frihed."

Som et led i gennemførelsen af organisationsudviklings­projektet udsendte Hærens Materielkommandoen et sæt be­stemmelser om de administra­tive forhold om­kring de ned­satte analysegrupper. I skrivelsens pkt. 7 er anført følgende:

"Analysegruppeformændene er bemyndiget til at pålægge gruppemed­lemmerne overarbejde/merarbejde i strengt for­nødent omfang.

I tilfælde, hvor arbejdet i analysegrupperne indebærer, eller afgivelsen af personel til analysegrupperne for øvrigt personel medfører, at enkeltpersoner uden højeste arbejdstid får pålagt tjenstligt merarbejde af væsentlig omfang har HMAK til hensigt at indstille om godtgørelse for præsteret merarbejde i det omfang gældende bestem­melser (bl.a. KFF B. 16-1983) hjemler mulighed derfor.

Med henblik herpå skal de medarbejdere, der måtte blive pålagt merarbejde føre en oversigt, der for hver dag ud­viser

- merarbejdets tidsmæssige omfang,

- merarbejdets omfang,

- hvem der har pålagt medarbejderen at udføre

  merarbejdet.

Oversigterne vedlægges parkområdernes evt. indstilling om godt­gørelse for merarbejde. Indstillingerne tilsendes HMAK (PUA) såle­des:

         - 8 JAN 1986 for perioden til 31 DEC 1985,

- 8 APR 1986 for perioden 1 JAN - 31 MAR 1986 og

- 8 JUL 1986 for perioden 1 APR - 30 JUN 1986. ..."

I tilslutning hertil fremsendte A i skrivelser af 25. marts og 20. juni 1986 opgørelser over sit merarbejde i henholdsvis 1. og 2. kvartal 1986 (ialt 112 timer). I skrivelserne anførte A, at han ønskede merarbejdet kon­verteret til en godtgørelse, idet han på grund af uaf­viklet kompensationsdage m.v. ikke havde mulighed for at afvikle merarbej­det i form af frihed.

I skrivelse af 3. oktober 1986 fremsendte A oversigt over sit merarbejde i 3. kvartal 1986. I skrivelsen an­mo­dede A om, at merarbejdet både for 1. 2. og 3. kvartal blev afviklet i form af frihed på trods af hans tidli­ge­re fremsatte ønsker.

Hærens Materielkommando indstillede under henvisning til Forsvarskommandoens skrivelse af 27. august 1985, at der blev udbetalt godtgørelse for merarbejde til i alt 8 medarbejdere (4 civile og 4 militære), herunder godt­gørelse for 112 merarbejdstimer til A. I indstillingen an­førte HMAK, at den samlede arbejdsbyrde i den omhand­lede periode, såvel direkte i analysegrup­perne som for det i øvrigt berørte personel, havde været af et sådant om­fang, at merarbejdet havde været uomgængeligt nødven­digt. Endvidere havde merarbejdet - på grund af de på­lagte opgavers rettidige løsning - ikke kunnet afvikles ved meddelelse af frihed.

Ved påtegningsskrivelse af 4. december 1986 til For­svarsministeriet anbefalede Forsvarskommandoen HMAKs indstilling. Forsvarskommandoen bemærkede, at det præ­sterede merarbejde var dokumenteret ved respek­tive che­fers attestation.

I april 1987 stillede Forsvarsministeriet telefonisk via For­svarskomman­doen og Hærens Materielkommando spørgsmål om, hvor stor en del af det præsterede merarbejde, der var udført henholdsvis i hjemmet og på tjenstestedet. A oplyste mundtligt den 8. april 1987, at en tredjedel af timerne var præsteret i hjemmet og to tredjedele på tje­nestestedet.

I juli 1987 stillede Forsvarsministeriet telefonisk via Forsvarskom­mandoen og Hærens Materielkommando spørgsmål vedrørende et semi­narophold i perioden 9.- 12. marts 1986. I forbindelse med besvarel­sen af spørgsmålene blev A's merarbejdstimer reduceret fra 112 timer til 95 ti­mer.

I skrivelse af 26. august 1987 anmodede A Hærens Materi­elkommando om at foranledige godtgørelsen for merarbej­det udbetalt snarest muligt med tilllæg af rente 2% over Nationalbankens diskonto fra den 1. måned efter hans indrapporteringer om udbetaling havde fundet sted.

A's skrivelse blev af Hærens Materielkommando videre­sendt til Forsvarskommandoen den 11. september 1987, og af Forsvarskommandoen videresendt til Forsvarsministeri­et den 22. september 1987.

I november 1987 blev A af Hærens Materielkommando på baggrund af spørgsmål fra Forsvarsministeriet anmodet om at udfærdige en mere detaljeret opgørelse over fordelin­gen af hans merarbejdstimer i hjem og på tjenestested.

Med skrivelse af 24. november 1987 fremsendte A den øn­skede op­gørel­se, idet han samtidig fremførte sit ønske om en snarlig afslutning af sagen.

Den 29. januar 1988 orienterede Hærens Materielkommando A om Forsvarsministeriets afgørelse i skrivelse af 6. januar 1988, hvori ministeriet anførte følgende:

"Forsvarskommandoen har ved påtegning nr. Ø. 566.12/ØA2-29899 af 4. december 1986 indstillet om ydelse af merar­bejdsbetaling til bl.a. (A), Hærens Materielkommando, for merarbejde i 112 timer i perioden 1. januar 1986 - 30. juni 1986.

På baggrund af indhentede supplerende oplysninger er det samlede merarbejde endeligt opgjort til 95 timer, som er fordelt med 74 og 21 timer i henholdsvis januar og april kvartal 1986.

Ved sagens afgørelse er ikke taget hensyn til den del af merarbej­det, der ikke er kontrollabelt, hvilket vil sige at der ikke ydes betaling for merarbejde, der er udført i hjemmet.

Det skal endvidere bemærkes, at de procenttillæg, der oppebæres af visse officergrupper, bl.a. ydes for et ik­ke nærmere fastsat mer­arbejde og således på forhånd kom­penserer for et vist merarbejde.

I det konkrete tilfælde er det Forsvarsministeriets op­fattelse, at det udførte merarbejde ud over, hvad pro­centtillægget kompenserer for, må karakteriseres som værende af uvæsentligt omfang, hvorfor der ikke kan ydes merarbejdsbetaling.

..."

Vedrørende A's klage i skrivelsen af 26. august 1987 til Hærens Materielkommando anførte Forsvarsministeriet i skrivelsen af 6. januar 1988 følgende:

"...

Kaptajn (A) har endvidere ved skrivelse af 26. august 1987 til Hærens Materielkommando anmodet om udbetaling af morarenter fra indrapporteringstidspunktet.

I tilknytning hertil skal Forsvarsministeriet bemærke, at et krav om morarenter i henhold til bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om morarenter forudsætter, at der foreligger en hjemmel til udbetaling.

Denne hjemmel vil efter Forsvarsministeriets opfattelse, som er bestyrket af en række ombudsmandsafgørelser, først være tilvejebragt i forbindelse med ministeriets tiltrædelse af udbetaling af merar­bejdsvederlag.

Såfremt ministeriets afgørelse havde været positiv, vil et krav om morarenter tidligst kunne have virkning 1 må­ned efter datoen for ministeriets afgørelse."

A rettede henvendelse til Hærens Materielkommando om Forsvarsministeriets afgørelse i skrivelsen af 6. januar 1988. I skrivelsen foreslog A, at Hærens Materielkom­mando gjorde indsigelse over for Forsvarsministeriets afgørelse og i den forbindelse præciserede, at der ikke havde været tale om tilfældigt merarbejde, men planlagt merarbejde også for den del, der var udført i hjemmet.

Chefen for Hærens Materielkommando meddelte A, at han udmærket forstod baggrun­den for hans hen­ven­delse, men at han ikke på det foreliggende grundlag fandt, at han bur­de foretage sig yderligere på daværende tidspunkt.

I klagen til mig anførte A som hans hovedpåstand, "at...­(han var) gået ind til opgaven i den gode tro, at det præsterede merarbejde ville blive honoreret med et kontant vederlag. Registrerings­kravene som bestemt af Hærens Materielkommando var nøje overholdt og det var tilkendegivet, at en indstilling ville blive positivt behandlet".

Subsidiært klagede A blandt andet over følgende:

1. a) at merarbejde præsteret i hjemmet ikke indgår i be­- regningsgrund­laget,
2. b) at merarbejde på tjenestestedet er omfattet af pro­centtillægget,
3. c) at merarbejde af uvæsentligt omfang ikke skal ho­noreres,

I en udtalelse i anledning af klagen anførte Hærens Ma­teri­el­kommando følgende:

"...

I overensstemmelse med ref. c. - e. indstillede HMAK ved ref. f. om godtgørelse for merarbejde for ialt 8 medar­bejdere (4 civile og 4 militære).

Efter en længere sagsbehandling, hvorunder HMAK besvare­de en række spørgsmål af opklarende karakter, modtog HMAK ved ref. g. Forsvars­ministeriets afgørelse, hvoraf fremgik, at ingen af de militære, men 3 af de civile medarbejdere fik betaling for merarbejde.

HMAK finder, at nærværende sag er afgjort på en for alle parter utilfredsstillende måde. Ifald en nærmere prøvel­se måtte vise, at den hidtil trufne afgørelse må fast­holdes, kan HMAK forudse uheldige konsekvenser for an­vendelsen af civile og militære akademikere side om side i fremtidige projekter.

HMAK er af den opfattelse, at den trufne afgørelse byg­ger på misfor­ståelser:

- Merarbejde i hjemmet er ikke kontrollabelt.

I denne sag er påstanden ikke korrekt, idet projektets fremdrift i sig selv er dokumentation for, at arbejdet er præsteret. HMAK må tilmed vurdere, at de opnåede re­sultater vel svarer til det anførte tidsforbrug. Konse­kvensen af at fastholde afgørelsen på dette punkt vil være, at der ydes betaling for tilstedeværelse snarere end for præstationer.

- Procenttillæg/særligt tillæg kompenserer på forhånd for et vist   merarbejde.

Det fremgår af kundgørelse B. 16-1983, pkt. 3.a., at særligt tillæg ydes efter vurdering af den enkelte stil­lings ansvars- og arbejdsom­råde. Det arbejde, for hvil­ket der er søgt om godtgørelse for merarbejde, ligger imidlertid uden for den pågældendes tjenestestil­ling og kan derfor ikke anses for omfattet af det særlige til­læg.

Det er muligt, at FMN vurderer det ansøgte merarbejde for at være af uvæsentligt omfang. HMAK er ikke enig heri, men skal anerkende, at personellet beklageligvis ikke er anmodet om en total opgørelse af merarbejdsom­fanget i perioden, men kun af det merarbejde, der har haft direkte relation til det heromhandlede organisa­tionsudviklings­projekt. En total opgørelse ville for KN (A) have udvist yderligere 21 ikke afviklede kompensa­tionsdage (merarbejde) ved udgangen af 1. kvar­tal 1986 og 9 ikke afviklede kompensationsdage ved udgangen af 2. kvartal 1986. Det bemærkes, at KN i de to kvarta­ler ialt har afviklet 17 dage ved afspadsering, heraf 15 i 2. kvartal i forbindelse med afsluttende HD-eksamen. Til yderligere oplysning kan anføres, at KN fik godkendt overførsel af ialt 2 ferieuger til ferieåret 1986/87, samt at KN afholdt 6 feriedage i perioden frem til 1. maj 1986. Det findes således klarlagt, at alle mulighe­der for afvikling af merarbejde er udnyttet, hvorfor HMAK må fastholde, at det tjenstlige merarbejde, der ik­ke kunne afspadseres har været en forudsætning for en forsvarlig varetagelse af de tjenstlige pligter, idet der iøvrigt skal henvises til den pågælden­de personelka­tegoris kutymemæssige villighed til at præstere et endog meget stort - ikke registreret - merarbejde for det yde­de tillæg. HMAK finder således ingen anledning til at betvivle, at KN rigeligt har opfyldt forpligtelsen til at yde et ikke nærmere defineret merarbejde.

Afslutningsvis må HMAK undre sig over, at FKO ikke kunne tiltræde HMAKs oprindelige indstilling om bemyndigelse til at afholde perso­nelorienterede udgifter til det af FKO iværksatte projekt, men i stedet henviste HMAK til at anvende reglerne i KFF B. 16-1983, pkt. 6 - regler der har vist sig at blive administreret på en måde, som vanskeliggør en rimelig personelpleje.

..."

Forsvarskommandoen anførte i en udtalelse følgende:

"...

I forbindelse med fastsættelsen af administrative for­hold m.v. for nævnte projekt har HMAK til deltagende ar­bejdsgrupper ved ref. e. påpeget, at merarbejde alene ville kunne forventes honoreret i overensstemmelse med de i KFF B. 16-1983 givne retningslinier. HMAK har end­videre anvendt KFF B. 16-1983 som grundlag for den ved ref. f. fremsendte indstilling vedr. godtgørelsen for merarbejde. Sagens videre forløb fremgår herefter af bi­lag 1.

På baggrund af ovennævnte finder FKO, at HMAK fra pro­jektets start har været bekendt med, hvilke muligheder, der har foreligget for kompensation for merarbejde. Dis­se muligheder har endvidere ved bekendtgørelse af HMAKs administrative forhold m.v. (ref. e.) samt ved HMAKs indstilling om merarbejde (ref. f.) været gjort bekendt for det i projektet indgående personel. Der kan således næppe have været tvivl om, at grundlaget for honorering af merarbejde (KFF B. 16-1983) har været kendt af dette personel - herunder af KN (A).

...

FKO finder ikke grundlag for at fremkomme med bemærknin­ger til det grundlag, på hvilket Forsvarsministeriet (FMN) ved ref. i. har afgjort sagen for KN (A's) vedkom­mende, men det er dog FKOs synspunkt, at KNs klage til Folketingets Ombudsmand synes at bero på utilstrækkeligt kendskab til gældende bestemmelser m.v.

..."

Med udgangspunkt i A's ovennævnte hovedpåstand og klage­punkter fremkom Forsvarsministeriet med følgende bemærk­ninger i sin ud­talelse:

"...

Kaptajn (A) er officerer af linien i Forsvarets Inten­dan­turkorps, Hæren. Kaptajnen var på ansøgningstidspunk­tet aflønnet efter lønramme 21 med 10 pct. tillæg.

Kaptajn (A) oppebærer løn og tillæg i overensstemmelse med lønnings- og klassificeringsloven af 1969.

Lønnings- og klassificeringsloven henfører ved § 30, stk. 1, offi­cerer af linien til lønrammerne 16, 21, 29 og 31. Af samme lovs § 31, stk. 4, følger, at officerer af linien ydes et ikke pensions­givende tillæg på 10 pct. henholdsvis 5 pct. af den udbetalte løn.

For officerer af linien er der således ved §§ 30 og 31 taget hensyn til de for gruppen som helhed gældende sær­lige tjenester, arbejds­vilkår m.m., hvilket bl.a. inde­bærer, at officerer af linien ikke omfattes af reglerne om højeste arbejdstid.

Kaptajn (A) ansøgte derfor i overensstemmelse hermed om merarbejdsbetaling.

Som tidligere nævnt finder kaptajn (A), at han er gået ind til opgaven i den gode tro, at det præsterede merar­bejde ville blive honoreret med et kontant vederlag.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at kaptajn (A) ikke som anført kan være i den gode tro, at godtgørelse for præ­steret merarbejde ydes i form af kontant beta­ling.

I forbindelse med Hærens Materielkommandos iværksættelse af et organisationsudviklingsprojekt meddelte Forsvarskommandoen ved skrivelse P. 245. 1/PP1-19822 af 27. august 1985 (bilag 2) Hærens Materielkommando, at spørgsmål om eventuel honorering af udført merarbejde skulle ske i overensstemmelse med Kundgørelse for For­svaret B. 16-1983, pkt. 6.

Kundgørelse for Forsvaret B. 16-1983 (bilag 3) er regu­leret ved Kundgørelse for Forsvaret B. 9-1987 (bilag 4).

Kundgørelse for Forsvaret B. 9-1987 indeholder bestem­melser om arbejdstidsregler m.m., overarbejdsbetaling og godtgørelse for mistede fridage for personel under For­svarsministeriet. Punkt 6 i denne kundgørelse indeholder bl.a. et optryk af Økonomi- og Budget­ministeriets cirku­lære af 10. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid.

Hærens Materielkommando har i skrivelse OK 245. 1/745 af 2. oktober 1985 (bilag 5) viderebragt Forsvarskommando­ens meddelelse til organisationsudviklingsprojektets medlemmer.

I overensstemmelse med cirkulæret af 10. november 1971 honorerer Forsvarsministeriet indstillinger om merarbej­de efter en samlet vurdering af bl.a. merarbejdets varighed, dets karakter og dets fordeling over en given periode m.v.

Såfremt Forsvarsministeriet finder, at merarbejdet kan godtgøres, kompenseres dette som en hovedregel i form af afspadsering. Godt­gørelse i form af kontant betaling ydes alene i de tilfælde, hvor mulighederne for af­spadsering må anses for udtømte. Det er således ikke mu­ligt for den enkelte frit at vælge godtgørelsens form, hvilket Forsvarsministeriet finder væsentligt at fast­holde.

Forsvarskommandoen har ved påtegning til Forsvarsmini­steriet i skrivelse Ø 566. 12/ØA2-20837 af 22. august 1988 (bilag 6) bl.a. anført, at kommandoen finder, at fra organisationsudviklingspro­jektets begyndelse har det i projektet indgåede personel været bekendt med, hvilke muligheder, der har foreligget for kompensation for mer­arbejde. Forsvarskommandoen finder endvidere, at kaptaj­nens klage til Folketingets Ombudsmand synes at bero  på utilstrækkeligt kendskab til gældende bestemmelser m.v.

Forsvarsministeriet er derfor af den opfattelse, at kap­tajn (A's) hovedpåstand om at være i god tro, umiddelbart kan af­vi­ses.

Til klagepunkterne a - d skal Forsvarsministeriet anføre følgende:

Ad a).  Klage over, at merarbejde præsteret i hjemmet ikke indgår beregningsgrundlaget.

I Forsvarsministeriets skønsmæssige vurdering af merar­bejde indgår altid en samlet vurdering af merarbejdets varighed, dets karakter og dets fordeling over en given periode m.v., hvor merarbejde præsteret i hjemmet ikke indgår i Forsvarsministeriets samlede vurderingsgrundlag i forbindelse med spørgsmålet om honorering af merarbej­de.

Ifølge § 6 i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 10. novem­ber 1971 fastsætter det ministerium, under hvis ressort tjenesteman­den er ansat, godtgørelse for merar­bejde. Skønnet over, hvorvidt og i hvilket omfang der i det konkrete tilfælde er grundlag for ydelse af merar­bejdsgodtgørelse, tilkommer således det enkelte mini­sterium.

Af hensyn til Forsvarsministeriets overordnede ønske om at begrænse anvendelsen af overarbejde og merarbejde og dermed de økonomiske konsekvenser heraf mest muligt, har ministeriet fundet det nødven­digt at anlægge en restrik­tiv holdning til vurderingsgrundlaget for honorering af merarbejde.

Det er endvidere Forsvarsministeriets faste praksis, at merarbejdet alene honoreres, når dette dels er pålagt i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjene­stefordeling, dels er kontrollabelt, og dels er en for­udsætning for en forsvarlig varetagelse af stil­lingen.

I denne forbindelse er afgrænsningen af omfanget af mer­arbejde, der defineres ved begrebet "kontrollabelt mer­arbejde", en afgørende del af grundlaget for ministeri­ets skøn.

Ad b).  Klage over, at merarbejdet på tjenestestedet er omfattet af procenttillægget og

Ad c).  Klage over, at merarbejde af uvæsentligt omfang ikke skal honoreres.

Ifølge arbejdstidsaftalen, der bl.a. er optrykt i Kund­gørelse for Forsvaret B. 9-1987 (bilag 4), er der i § 1, stk. 2, foretaget en afgørende sondring mellem tjeneste­mænd med og uden højeste arbejds­tid, d.v.s. en præci­sering (maksimering) af den tjeneste, som de pågældende er forpligtet til at udføre for den for stillingen fast­satte normale løn, tillæg m.v.

Kaptajn (A) er som tidligere nævnt ikke omfattet af reg­ler­ne om højeste arbejdstid, og skal som sådan søge mer­arbejde godt­gjort under henvisning til Kundgørelse for Forsvaret B. 9-1987 (bilag 4).

Om et merarbejde er planlagt eller tilfældigt, ses ikke at have nogen betydning i denne forbindelse.

Til tjenestemænd, der oppebærer særligt tillæg, herunder procenttil­læg, kan godtgørelse for merarbejde endvidere kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gen­nem det særlige tillæg.

Godtgørelse kan således skønsmæssigt ydes på baggrund af den samlede arbejdsbyrde i forhold til den totale arbejdsforpligtelse, når denne væsentligt overskrides. Skønnet udøves i hvert enkelt tilfælde af ministeriet ud fra en vurdering af, dels om merarbejdet overstiger det overarbejde, som godtgøres ved procenttillægget, jf. lønnings-og klassificeringsloven af 1969, og dels om om­fanget er væsentligt, jf. cirkulære af 10. november 1971, § 2, stk. 4.

Ad d). ..."

Administrations- og Personaledepartementet anførte i en skrivelse følgende:

"...

I forbindelse med fastsættelsen af A-officerers lønvil­kår, jf. lønnings- og klassificeringslovens § 30, stk. 1 og 2, og § 31, stk. 4, kan det oplyses, at det ved klas­sificeringen var forudsat, at der var taget hensyn til officerernes samlede arbejdsforpligtelser inkl. merar­bejde og ulemper, jf. bemærkningerne til samme lovs §§ 12 og 31, men at dette dog ikke er til hinder for, at der kan ydes godt­gørelse for merarbejde efter den oven­for nævnte merarbejdsaftale, såfremt der er grundlag herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke ved aftale eller på anden måde er fastsat, hvor stor en ar­bejdsforpligtelse ovennævnte klassificering og procent­tillæg dækker.

I relation til kaptajnens konkrete klage skal det om ho­vedpåstanden bemærkes, at det såvel af merarbejdsafta­lens §§ 4 og 5 som af vejledningen af 21. november 1977, pkt. 5, fremgår, at merarbejde primært skal afspadseres og kun i de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan ho­noreres kontant.

Om grundlaget for opgørelse af merarbejde kan det oply­ses, at såvel merarbejde på tjenstestedet som merarbejde i hjemmet kan medregnes, forudsat at dette opfylder af­talens generelle betingelser, jf. merarbejdsaftalens § 2, stk. 1 og 2. I tilslutning hertil bemærkes, at betin­gelsen om, at merarbejdet i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne pligter, må opfattes som et alter­nativ til kravet om, at merarbejdet er pålagt i henhold til særlig ordre eller ifølge godkendt tjene­steforde­ling.

De generelle arbejdstidsregler for tjenestemænd og der­med reglerne om overarbejdsbetaling forudsætter, at ar­bejdstiden er direkte kontrollabel.

For så vidt angår tjenestemænd uden højeste arbejdstid og disses adgang til eventuel merarbejdsgodtgørelse stilles der krav om dokumentation og attestation for merarbejdets årsag og omfang, som har betydning for myn­dighedens skøn over, om der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at yde godtgørelsen. Der henvises herved til cirkulæret af 21. november 1977, pkt. 3, og cirku­læret af 17. januar 1979, side 3 nederst.

Vedrørende kaptajnens klage over, at merarbejde af uvæ­sentligt omfang ikke honoreres, skal Finansministeriet henvise til § 2, stk. 4, i merarbejdsaftalen, hvoraf det fremgår, at der til tjenestemænd, der oppebærer særligt tillæg, herunder rådighedstillæg, som godt­gørelse for overarbejde m.v. i medfør af lønnings- og klassifi­ceringsloven eller aftale indgået i henhold til § 45 i tjenstemands­loven, kun kan ydes godtgørelse, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbej­de, der anses som godtgjort gennem det særlige tillæg.

Det bemærkes, at væsentlighedskriteriet ikke er kvanti­ficeret ved aftale eller på anden måde. Efter Finansmi­nisteriets opfattelse må vurderingen heraf derfor bero på Forsvarsministeriets praksis."

A fremsatte i en skrivelse sine bemærkninger til udtalelserne. I skrivelsen fastholdt A sin hovedpåstand om, at han havde været i god tro med hensyn til, at det præsterede mer­arbejde ville blive honoreret med et kon­tant vederlag. A an­førte, at han aldrig havde været i tvivl om, at merarbejdet skulle kompen­seres på grundlag af bestemmelserne i KFF B. 16-1983, men når der tilsyne­ladende er divergerende opfattelser af, hvad dette inde­bærer, måtte dette efter hans opfattelse i et vist om­fang kunne henføres til, at Forsvarskommandoens og For­svarsministeriets vejled­ning, bestem­melser m.v. er uklare. Endvidere anførte A, at oberst B, Hærens Mate

ri­elkommando, havde attesteret hver eneste merarbejdsak­tivitet vel vidende, at en del var præsteret i hjemmet. A fastholdt derfor sin klage, herunder hans klage over, at merarbejde præsteret i hjemmet ikke indgik i bereg­ningsgrundlaget ved Forsvarsministeriets stillingtagen til ansøgningen om godtgørel­sen. Endelig fastholdt A tillige sine øvrige klagepunkter.

I en udtalelse i anledning heraf med­delte Hærens Materielkommando, at det anførte i A's skrivelse af 16. december 1988 ikke gav anledning til yderligere princi­pielle bemærkninger.

Forsvarskommandoen fastholdt i sin udtalelse, at såvel Hærens Materielkommando som Forsvar­skommandoen alene havde givet det projektdeltagende personel tilsagn om en positiv behand­ling af eventuelle indstillinger vedrøren­de merarbejdet, og at eventuel kompensation ville ske i overensstemmelse med KFF B. 16-1983, pkt. 6. Endvidere anførte Forsvarskommandoen sine bemærkninger til de en­kelte punkter i A's skrivelse af 16. decem­ber 1988.

Forsvarsministeriet anførte ligeledes i sin udtalelse ministeriets bemærkninger til de enkel­te punkter i A's skrivelse af 16. december 1988. Forsvarsministeriet hen­holdt sig i øvrigt til det ved skrivelsen af 5. oktober 1988 anførte, og frem­hævede specielt, "at merarbejde som hovedregel kompenseres i form af afspadsering. Godt­gørelse i form af kontant betaling ydes alene i de til­fælde, hvor mulighederne for afspadsering må anses for udtømte".

I en skrivelse fremkom A med sine bemærkninger til de supplerende udtalelser. A bemærkede i den forbindelse under henvisning til sagens akter, at han havde ønsket at afspadsere merarbejdet, men at det var Hærens Mate-

ri­elkommando, der havde ønsket kompensation i form af kon­tant godtgørelse. A henviste i den forbindelse til Hærens Materielkommandos skrivelse af 6. oktober 1986 til Forsvarskommandoen.

Jeg udtalte følgende i en skrivelse til A:

"...

1. Spørgsmålet om honorering af Deres merarbejde i 1. og 2.kvartal 1986.

Indledningsvis skal jeg meddele, at jeg på baggrund af de fore­liggende udtalelser i sagen må lægge til grund, at der er enighed om, at spørgsmålet om eventuel ho­norering af Deres merarbejde i forbindelse med det iværksatte organisationsudviklingsprojekt skal løses med udgangspunkt i bestemmelserne i Kundgørelse for for­svaret B. 16-1983, pkt. 6, herunder bestemmelserne i Økonomi- og Budget­ministeriets cirkulære af 10. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjene­stetid.

Forsvarsministeriet har under sagen oplyst, at mini­steriet i over­ensstemmelse med cirkulæret af 10. novem­ber 1971 honorerer ind­stillinger om merarbejde efter en samlet vurdering af bl.a. mer­arbejdets varighed, dets karakter og dets fordeling over en given periode m.v. Såfremt ministeriet finder, at merarbejde kan godt­gøres, kompenseres dette som en hovedregel i form af af­spadsering. Godtgørelse i form af kontant betaling ydes alene i de tilfælde, hvor mulighederne for afspadsering må anses for udtømte.

Som anført ovenfor havde De...fremsat ønske om at afspadsere merarbejdet. Hærens Materielkommando fandt imidlertid ikke, at merarbejdet af hensyn til de pålagte opgavers rettidige løsning kunne afvikles ved meddelelse af frihed, hvilket fremgår af materielkommandoens skri­velse af 6. oktober 1986.

Jeg må derfor efter det oplyste lægge til grund, at det i den foreliggende sag ikke har været muligt at afvikle merarbejdet i form af afspadsering.

Efter de gældende regler kan såvel merarbejde på tjene­stestedet som merarbejde præsteret i hjemmet medregnes, forudsat at arbejdstiden er direkte kontrollabel.

I Forsvarskommandoens skrivelse af 31. juli 1987 til regnskabs­pligtige institutioner m. fl. under Forsvarskommandoen er om pro­ceduren ved indstillinger om kompensation for ikke afviklet mer­arbejde anført følgen­de:

"...

FMN har over for FKO understreget, at nævnte indstillin­ger som et minimum, skal indeholde følgende oplysninger:

         - En opgørelse dag for dag med specifikation over, hvor stor en del af det udførte merarbejde, der er udført på tjeneste­stedet, og hvor stor en del, der måtte være ud­ført i hjemmet.

         - Oplysninger om, hvor stor en del af arbejdet, der er udført efter ordre, og hvor stor en del, der er udført efter egen bestemmelse, herunder hvor stor en del, der er udført på grund af tilfældigt merarbejde.

         - Indstillingen bilægges arbejdstidsplanen for den periode, hvori merarbejdet har fundet sted samt ar­bejdstidsplanen for den efterfølgende periode.

FKO skal anføre, at indstillinger vedr. kompensation for merarbejdet normalt kun vil kunne behandles på grundlag af en opgørelse over faktisk præsteret tidsmæssig merar­bejde på baggrund af en godkendt og planlagt tjeneste­fordeling.

..."

Ved opgørelsen af Deres merarbejde i forbindelse med Forsvarsmini­steriets afgørelse i skrivelsen af 6. januar 1988 har ministeriet ikke taget hensyn til den del af merarbejdet, der er udført i hjemmet (ca. 30 timer) un­der henvisning til, at det ikke er kontrol­labelt.

I udtalelserne...har Forsvars­ministeriet om spørgsmålet bemærket, at ef­ter ministeriets praksis indgår merarbej­de præsteret i hjemmet ikke i ministeriets samlede vur­deringsgrundlag.

Ministeriets nævnte praksis fremgik ikke af HMAKs be­stemmelser om de administrative forhold omkring de ned­satte analysegrupper i skrivelsen af 2. oktober 1985, og fremgår heller ikke af Forsvars­kommandoens ovennævnte senere udsendte retningslinier for ind­stil­linger om ho­norering af merarbejde.

Ved udarbejdelsen af opgørelserne over Deres merarbejde i 1. og 2. kvartal 1986 fulgte De de i skrivelsen af 2. oktober 1985 anførte retningslinier, og Deres opgørelser over præsteret merarbejde, herunder merarbejde præsteret i hjemmet, er attesteret af Deres chef, oberst (B).

På baggrund heraf -  samt de i øvrigt foreliggende op­lys­ninger om gennemførelsen af det omhandlede organisa­tionsudviklingsprojekt- finder jeg, at De ved arbejdets udførelse måtte have en berettiget for­ventning om, at også dokumenteret merarbejde præsteret i hjemmet, ville indgå i vurderingsgrundlaget med henblik på eventuel kompensa­tion.

Jeg har gjort Forsvarsministeriet bekendt med min opfat­telse og har på baggrund heraf henstillet, at Forsvars­mini­steriet genoptager behandlingen af HMAKs og For-

svar­skommandoens indstillinger af henholdsvis 6. oktober og 4. december 1986 om udbetaling af godt­gørelse for De­res merarbejde i 1. og 2. kvartal 1986.

Jeg har herefter ikke fundet tilstrækkelig anledning til at gå nærmere ind på de spørgsmål, som er nævnt foran under punkt b og c.

Jeg har udbedt mig underretning om Forsvarsministeriets fornyede afgørelse i sagen.

..."