A og B klagede over, at lesbiske par ikke har samme mulighed som heteroseksuelle par for at få tilbudt donorinsemination på danske hospitaler. Henvendelsen var begrundet i et konkret afslag, de havde modtaget fra Rigshospitalet i 1989. Sundhedsministeriet havde ved skrivelse af 9. oktober 1989 oplyst A og B om retstilstanden på området.
A og B ønskede at komme i betragtning til donorinsemination på Rigshospitalet. Dette afslog hospitalet den 20. februar 1989.
Efter yderligere brevveksling med Rigshospitalet rettede A og B den 13. marts 1989 henvendelse til Sundhedsministeriet.
Ved skrivelse af 9. oktober 1989 oplyste Sundhedsministeriet følgende:
"...
Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at der i Danmark ikke findes lovregler om adgangen til og vilkårene for kunstig insemination.
I praksis har de behandlende læger opstillet retningslinjer for behandlingen. I følge disse retningslinjer stilles der krav om infertilitet hos manden og 3 års samliv.
Sundhedsministeriet har ikke fastlagt disse behandlingskriterier.
I øvrigt kan det oplyses, at ministeriet har drøftet jeres henvendelse med Justitsministeriet.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at lesbiske par ikke bør tilbydes donorinsemination, og at dette må gælde både for registrerede og ikke-registrerede par. Justitsministeriet henviser i denne forbindelse til lovens § 4, der siger, at adoptionslovens regler om ægtefæller ikke finder anvendelse på det registrerede partnerskab.
I denne forbindelse kan det også nævnes, at et mindretal i retsudvalgets betænkning af 19. maj 1989 over lovforslaget om registreret partnerskab udtrykker sig således: "Der er i lovforslaget om registreret partnerskab og ændringsforslagene hertil indarbejdet sådanne undtagelser, at registrerede partnere ikke opnår samme retsstilling i forhold til børn, som gælder for ægtefæller. Udviklingen er ikke nået dertil, at det forekommer rigtigt og naturligt". Mindretallet bestod af socialdemokratiets og SF's medlemmer af udvalget.
På den anden side har et flertal af medlemmerne af Det Etiske Råd netop foreslået, at lesbiske par bør have mulighed for kunstig befrugtning. Dette kommer til udtryk i rådets redegørelse om beskyttelse af menneskelige kønsceller, befrugtede æg, fosteranlæg og fostre, som nu vil indgå i den offentlige debat - og som der senere skal tages politisk stilling til.
..."
I klagen til mig anførte A og B blandt andet:
"....
Vi oplever, at udfaldet af vores ansøgning er udtryk for, at lesbiske par og enlige kvinder forskelsbehandles i det offentlige sundhedsvæsen; et forhold vi finder kritisabelt, ikke mindst fordi vi ikke kan finde lovhjemmel herfor. Tværtimod finder vi, at praksis kolliderer med loven om forbud mod forskelsbehandling.
..."
I et brev til A og B udtalte jeg følgende:
"Som det fremgår af vedlagte udtalelse fra Sundhedsministeriet er der ikke udfærdiget generelle regler om adgangen til og vilkårene for at komme i betragtning til behandling for barnløshed ved kunstig insemination.
Det retlige udgangspunkt er herefter, at hospitalet indenfor visse rammer - som også er bestemt af begrænsede ressourcer - selv bestemmer hvem, der skal tilbydes behandlingen.
På grund af den særlige karakter af den omhandlede behandling taler almindelige retssikkerhedssynspunkter dog for, at udvælgelsen af de relevante personer sker efter forud fastlagte kriterier. Ligeledes skal de nævnte kriterier være saglige set i relation til behandlingens formål - at skaffe personerne et barn.
Efter det oplyste om Rigshospitalets praksis med hensyn til udvælgelsen må jeg lægge til grund, at de ovenfor nævnte almindelige retlige krav er respekteret. Jeg henviser til Sundhedsministeriets udtalelse om, at der er tæt kontakt mellem de behandlende afdelinger, og at der kollegialt er fastsat regler.
De har særligt over for mig gjort gældende, at lesbiske par som persongruppe bliver usagligt forskelsbehandlet ved afgørelsen af, hvem der skal have tilbudt kunstig insemination. Der foretages kun kunstig insemination af kvinder som enten er gifte eller lever i fast parforhold.
Som det fremgår af Justitsministeriets redegørelse har Folketinget godkendt, at homoseksuelle par i forholdet til børn ikke opnår samme retsstilling som heteroseksuelle par.
På denne baggrund kan jeg ikke fastslå, at den fulgte praksis over for henholdsvis heteroseksulle og homoseksuelle par i henseende til behandling for barnløshed ved kunstig insemination er udtryk for en usaglig forskelsbehandling.
Som De også selv er opmærksom på, har et flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd i redegørelse om beskyttelse af menneskelige kønsceller, befrugtede æg, fosteranlæg og fostre (1989) foreslået, at også lesbiske par bør have mulighed for at kunne opnå kunstig befrugtning. Det fremgår af Sundhedsministeriets brev af 9. oktober 1989 til Dem, at der senere vil blive taget politisk stilling hertil.
Jeg foretager herefter ikke videre i anledning af Deres henvendelse."