A klagede den 7. juni 1989 over den tid, der indtil da var medgået til behandling af A's klage til Landsskatteretten over vurderingen af hans faste ejendom ved 18. almindelige vurdering.
Der fremgik af sagen følgende om sagens behandling:
1986:
- september A klagede til skyldrådet for Frederiksborg Amts Østre Skyldkreds over en kommunes vurdering af hans ejendom ved 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986.
1987:
- maj Skyldrådet traf afgørelse, hvorved ejendomsværdien blev nedsat fra 810.000 kr. til 770.000 kr.
- maj A's klage over skyldrådets vurdering blev modtaget i Landsskatteretten. A anmodede i klagen om personlig forhandling.
- juni Landsskatteretten sendte A's klage til udtalelse hos skyldrådet og underrettede samtidig A herom. Om sagsbehandlingstiden var der i skrivelsen anført følgende:
"Man vil fra rettens side søge sagens behandling fremmet mest muligt, men som følge af det store antal klager over 18. almindelige vurdering er det ikke i øjeblikket muligt at oplyse tidspunktet for sagens endelige afgørelse.
Såfremt der i klagen er begæret personlig forhandling, vil der senere - og med ca. 14 dages varsel - blive givet meddelelse om tid og sted for en sådan forhandling."
- oktober Skyldrådet modtog A's skrivelse af 9. oktober 1987 vedrørende ejendomspriserne i området.
1988:
- januar Skyldrådet modtog A's skrivelse af 14. januar 1988, hvori A rykkede for svar på sine henvendelser, herunder en samtale med skyldrådet. Det fremgik af skrivelsen, at skyldrådet havde besigtiget A's ejendom, men at A på grund af en fejl fra hans side ikke var til stede på ejendommen. Skyldrådet sås ikke at have besvaret denne skrivelse.
- august Skyldrådet sendte sin sagsfremstilling til A til udtalelse. Det fremgik heraf, at sagsfremstilling med A's eventuelle bemærkninger ville blive sendt til Landsskatteretten.
- august Skyldrådet modtog A's udtalelse af 5. august 1988.
- august Landsskatteretten modtog sagen tilbage fra skyldrådet.
- oktober Skyldrådet modtog A's skrivelse af 25. oktober 1988, hvorved A bl.a. rykkede for indkaldelse til møde. Det fremgik ikke af sagen, hvornår skrivelsen blev fremsendt til Landsskatteretten.
1989:
- januar Landsskatteretten modtog kopi af A's indlæg i dagspressen til orientering.
- april Efter at A havde rettet henvendelse til indenrigsministeren om sagen, rykkede Skattedepartementet telefonisk Landsskatteretten for en afgørelse i sagen.
- april A klagede til Ministeriet for Skatter og Afgifter over sagsbehandlingstiden.
- maj Landsskatteretten underrettede A om, at retten ønskede at besigtige ejendommen. Landsskatteretten oplyste videre:
"Man kan ikke udtale sig om, hvornår en sådan besigtigelse vil finde sted, men der vil til sin tid tilgå Dem underretning herom."
Landsskatteretten oplyste telefonisk over for en af mine medarbejdere, at ejendommen den 15. august 1989 blev besigtiget, og at kendelse blev afsagt den 19. september 1989. Ved kendelsen blev vurderingen nedsat yderligere til 670.000 kr.
I klage til mig anførte A, at han fandt en sagsbehandlingstid på 3½ år uacceptabel.
Landsskatteretten udtalte i anledning af A's klage bl.a. følgende:
"...
Man skal specielt bemærke, at det tidsrum fra 10. august 1988 til 17. april 1989, der er hengået fra sagen er returneret fra høring i skyldrådet til det har været muligt at fordele denne til en sagsbehandler, må ses som en konsekvens af den meget store klageindgang over 18. almindelige vurdering og den heraf følgende ophobning af sager såvel i skyldråd som i Landsskatteretten.
Man har som følge heraf vedlagt kvitteringsskrivelsen for klagens indgivelse til Landsskatteretten en redegørelse for sagsgangen. Skyldrådet har endvidere den 3. august 1988 samtidig med fremsendelse af sagsfremstillingen til klageren med henblik på indhentelse af dennes kommentarer hertil, orienteret klageren om, at sagen på dette grundlag under vedlæggelse af eventuelle kommentarer, inden 14 dage vil blive videresendt til retten, hvilket er sket den 9. august 1988.
Retten søger at fremskynde sagsbehandlingen mest muligt, men begæringer om personlig forhandling (besigtigelse af klageejendommen), som ikke kan afvises, belaster ikke mindst afdelingens kapacitet og tidsforbrug. Man kan som eksempel henvise til klagesagen, i hvilken det er meddelt klageren den 16. maj 1989, at man i overensstemmelse med hans begæring vil besigtige ejendommen.
..."
Landsskatteretten udtalte telefonisk over for min medarbejder, at retten i forbindelse med den almindelige vurdering af faste ejendomme, der finder sted hvert 4. år, normalt modtager et stort antal klagesager med deraf følgende forlænget ekspeditionstid. Særligt i forbindelse med 18. almindelige vurdering havde Landsskatteretten modtaget ca. 7.000 klager over værdiansættelserne. Dette havde medført en stor ophobning af sager i retten såvel som i samtlige skyldråd. Landsskatteretten havde derfor ikke anset en sagsbehandlingstid på godt et år for urimelig i forbindelse med skyldrådets besvarelse af Landsskatterettens høring i anledning af A's klage. Landsskatterettens rykkerprocedure over for skyldrådene var derfor ikke påbegyndt på det tidspunkt, da Landsskatteretten modtog udtalelsen vedrørende A's ejendom retur fra skyldrådet.
Sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten har, set i sammenhæng med den store sagsmængde, ligeledes været sædvanlig.
Jeg udtalte følgende i en skrivelse til A:
"Som det fremgår af oversigten ovenfor, er der til Landsskatterettens behandling af sagen medgået i alt næsten 2 år og 4 måneder og dermed så lang tid, at det i forhold til Dem må forekomme uacceptabelt. I tiden fra slutningen af juni 1987 til midten af august 1988 eller i næsten 14 måneder beroede sagen på, at Skyldrådet for Frederiksborg Amts Østre Skyldkreds afgav udtalelse til Landsskatteretten.
Den lange sagsbehandlingstid af klager over de almindelige vurderinger af landets faste ejendomme, der hidtil har fundet sted en gang hvert fjerde år, er efter det oplyste ikke usædvanlig, andre sager af samme type tager efter det oplyste betydeligt længere tid.
Det forhold, at sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten i denne type af sager på grund af det store antal klager og på grund af den måde, hvorpå sagsbehandlingen tilrettelægges, er endog meget langvarig, kan ikke i sig selv give mig anledning til kritik; der er i et vist omfang tale om et bevillingsmæssigt spørgsmål med hensyn til Landsskatterettens kapacitet.
Når situationen imidlertid er den, at en myndighed (her Landsskatteretten) på forhånd ved, at behandlingen af sager trækker længere ud, end klagerne med rimelighed kan forvente, er det vigtigt, at myndigheden i videst muligt omfang orienterer klagerne herom og så præcist, som det er muligt, angiver, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Jeg henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven pkt. 206 til 208.
....
Efter min opfattelse burde Landsskatteretten ved modtagelsen af klagerne over ejendomsvurderingen, hvor retten på forhånd vidste, at sagsbehandlingen ville blive meget langvarig, have givet klagerne en nærmere orientering herom og så vidt muligt med angivelse af det tidspunkt, da en afgørelse kunne forventes at foreligge. Den orientering, der blev givet A med (standard)skrivelsen af 23. juni 1987 var efter min opfattelse utilstrækkelig i denne henseende. Jeg har gjort Landsskatteretten bekendt med min opfattelse. Endvidere har jeg meddelt Landsskatteretten, at jeg må finde det beklageligt, at retten ikke i den foreliggende sag - når der oprindeligt var givet en utilstrækkelig orientering - gav A underretning i overensstemmelse med de ovenfor gengivne punkter i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven.
Da der efter de oplysninger, jeg har modtaget, fortsat i Landsskatteretten verserer sager om klager over 18. almindelige vurdering, der endnu ikke er afsluttet, har jeg samtidig hermed henstillet til Landsskatteretten, at retten nu i de tilfælde, hvor der er behov for det, giver klagerne en orientering i overensstemmelse med de ovennævnte punkter i Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven.
Jeg har bedt Landsskatteretten om at underrette mig om, hvad der sker vedrørende dette spørgsmål.
Jeg har overvejet at henstille til Landsskatteretten at indføre en ordning med en orientering af klagerne ved modtagelsen af klager som anført ovenfor. Jeg har imidlertid - efter drøftelse med Landsskatterettens præsident - afstået herfra. Baggrunden herfor er, at det forventes, at den 18. alm. vurdering er den sidste vurdering, der gennemføres hvert 4. år. Det forventes, at der fra den 1. januar 1992 gennemføres årlige vurderinger. Landsskatteretten forventes da at kunne tilrettelægge arbejdet med behandlingen af klagesager på en sådan måde, at sagerne kan være afsluttet inden for en betydeligt kortere tid, end det er tilfældet for tiden - typisk inden for 1 år. Ved gennemførelsen af en sådan ordning, bliver orienteringsbehovet af en anden karakter, og der bliver under alle omstændigheder behov for en ændret formulering af de kvitteringsskrivelser, som Landsskatteretten sender til klagerne i forbindelse med modtagelsen af klager."