A klagede bl.a. over, at Justitsministeriet havde tiltrådt en afgørelse fra rigspolitichefen om ikke at imødekomme A's erstatningskrav i anledning af, at A's motorcykel blev beskadiget under en politiaktion natten mellem den 3. og 4. juni 1987.
Det fremgik af sagen, at A i 1987 var tilknyttet en køreskole. Om natten den 3. juni 1987 stod 3 motorcykler tilhørende køreskolen parkeret i baggården til den ejendom, hvor køreskolen var beliggende og naboejendommen hertil. Naboejendommen var besat af BZ'ere, og natten mellem den 3. og 4. juni 1987 udførtes en politiaktion mod den besatte ejendom, hvorunder de 3 motorcykler blev beskadiget.
A havde under sagen anført, at BZ'erne havde erstattet ham udgifterne til reparation af 2 af motorcyklerne, og at BZ'erne ikke er ansvarlige for skaderne på den 3. motorcykel, men at disse må tilskrives politiets adfærd. Yderligere havde A anført, at motorcyklen stod parkeret på en sådan måde, at den ikke kunne blive ramt af BZ'ernes kasteskyts, samt at en unavngiven politimand den 4. juni om morgenen over for B, der ligeledes er tilknyttet køreskolen, skulle have beklaget, at politiet under tilbagetrækning fra BZ-huset var kommet til at vælte A's motorcykel.
Rigspolitichefen afslog at imødekomme A's erstatningskrav under henvisning til, at det ikke fandtes godtgjort, at politiet havde beskadiget motorcyklen.
I anledning af en fornyet henvendelse fra A uddybede Rigspolitichefen afslaget. Rigspolitichefen henviste til, at et af A anført vidne ikke havde kunnet træffes af politiet, at lederen af de politifolk, der i forbindelse med politiaktionen var trængt ind i gården til den besatte ejendom, ikke kunne afgøre, om skaden var påført af politiet eller BZ'ernes kasteskyts, samt at der ifølge politiets oplysninger ikke over for kørelærer B den 4. juni om morgenen var taget stilling til, om nogen motorcykler var blevet beskadigede, eller hvem der måtte være skyld i sådanne skader.
A klagede til Justitsministeriet bl.a. over rigspolitichefens afslag på at betale erstatning.
Justitsministeriet fandt i en skrivelse til A ikke grundlag for at ændre rigspolitichefens afgørelse. Justitsministeriet begrundede afgørelsen således:
".....
Ifølge de bevillingsretlige regler har Justitsministeriet i tilfælde som det foreliggende kun hjemmel til at udbetale en erstatning, som staten ved dom er tilpligtet at udrede, eller som det må anses for overvejende sandsynligt, at staten i tilfælde af et søgsmål vil blive tilpligtet at udrede.
Til gennemførelse af et erstatningskrav mod politiet kræves bl.a. bevis for, at der er handlet erstatningspådragende af politiet.
Justitsministeriet har ved sin gennemgang af sagen ikke fundet, at der er fremkommet oplysninger, der bestyrker Deres antagelse om, at skaderne på den pågældende motorcykel er påført af politiet, eller at politiet i øvrigt har handlet ansvarspådragende ved den pågældende lejlighed.
Der henvises i den forbindelse til, at der efter de foreliggende oplysninger i gården fandtes 3 motorcykler, som politiet på grund af angreb med kasteskyts fra den besatte ejendom ikke havde mulighed for at fjerne, jf. herved side 3 i politirapporten, hvoraf De har modtaget kopi.
....."
I en skrivelse til A udtalte jeg herefter bl.a. følgende:
".....
Finansministeriets budgetvejledning (1985) indeholder bl.a. følgende bestemmelse:
"61.24. Endvidere kan på samme måde afholdes udgifter, som staten ved dom tilpligtes at udrede, eller som det eventuelt efter indhentet udtalelse fra kammeradvokaten må anses for overvejende sandsynligt, at staten i tilfælde af et søgsmål vil blive tilpligtet at udrede. ..."
Justitsministeriet kan således kun udbetale Dem erstatning, såfremt det må anses for "overvejende sandsynligt", at ministeriet under en retssag ville blive tilpligtet at betale Dem erstatning for skaderne på Deres motorcykel.
Jeg må efter min gennemgang af sagens akter give Justitsministeriet medhold i, at der ikke i sagen forekommer oplysninger, der gør det overvejende sandsynligt, at ministeriet ved dom ville blive pålagt at udbetale Dem erstatning for skaderne.
For det første er der efter min opfattelse intet bevis for, at det skulle være politiet, der har forårsaget skaderne på motorcyklen. Deres anbringende om, at motorcyklen allerede på grund af dennes placering ikke har kunnet rammes af BZ'ernes kasteskyts, er ikke bekræftet af andre oplysninger som f.eks. vidneudsagn.
For det andet er det overordentlig tvivlsomt, om politiet ville have pligt til at udbetale erstatning, såfremt det kunne anses for bevist, at politiet under aktionen var kommet til at beskadige motorcyklen. Skaden ville i denne situation ikke være indtruffet som led i strafferetlig forfølgning, jf. retsplejelovens kapitel 93 a, men som led i udførelsen af politiets almindelige opgaver, jf. retsplejelovens § 108. Der ville således kun foreligge erstatningspligt, såfremt politiet i den foreliggende situation havde handlet uforsvarligt eller retsstridigt.
Den gruppe politifolk, der skulle trænge ind i gården (til den ejendom, hvor køreskolen var beliggende, og den besatte naboejendom), blev under aktionen vedvarende udsat for beskydning med forskelligt kasteskyts som brosten, brandbomber m.v. På et vist tidspunkt blev en porcelænsvask kastet ned i hovedet på betjentene.
Disse omstændigheder taget i betragtning kan det efter min opfattelse langt fra være givet, at det måtte anses for uforsvarligt eller retsstridigt, dersom politiet i forbindelse med aktionen var kommet til at beskadige Deres motorcykel.
Den af Justitsministeriet trufne afgørelse kan herefter i sin helhed ikke give mig anledning til kritik.
Det bemærkes, at den endelige afgørelse af spørgsmålet om erstatningspligt henhører under domstolene.
..."