J. nr. 1990-1118-36

Energiministeriets adgang til at behandle klager over elselskabernes aktindsigtsafgørelser

01-01-1990

A klagede til ombudsmanden over, at Energiministeriet (E) havde afvist at have kompetence til at behandle klager over elselskabernes afgørelser om aktindsigt.
Ombudsmanden tiltrådte, at E var afskåret fra at foretage en egentlig klagesagsbehandling. Ombudsmanden forudsatte dog herved, at E ville undersøge sagen, såfremt det fik begrundet mistanke om systematiske eller grove overtrædelser af offentlighedsloven.

A klagede over, at Energiministeriet havde afvist at behandle klager over elselskabers afgørelser om aktindsigt.

Det fremgik af sagen, at A i maj 1990 rettede henvendelse til Energiministeriet og forespurgte om bl.a. aktindsigt i elselskabers virksomhed.

I skrivelse af ...  anførte Energiministeriet:

"I den anledning skal Energiministeriet oplyse, at offentlighedsloven, jf. § 1, stk. 2, gælder for elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller distribuerer elektricitet ved en spænding på 500 V eller derover.

Det følger af offentlighedslovens almindelige regler, at det er det pågældende elselskab, der tager stilling til anmodninger om aktindsigt i selskabets virksomhed.

I den forbindelse skal Energiministeriet henlede opmærksomheden på, at elselskabets afgørelse om aktindsigt ikke kan indbringes for Energiministeriet eller anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan derimod efter de almindelige regler indbringes for domstolene.

Energiministeriet må derfor henvise Dem til at rette anmodningen om aktindsigt til elselskabet og afvente selskabets afgørelse heraf. Der er herefter, som nævnt, mulighed for at indbringe afgørelsen for de almindelige domstole."

 

Herefter klagede A til mig, idet han undrede sig over, at det skulle være nødvendigt at gå til domstolene for at få efterprøvet et elselskabs afslag på aktindsigt.

Jeg forelagde klagen for Energiministeriet således:

"...

Under henvisning til vedlagte skrivelse af .... fra (A) anmoder jeg om en udtalelse i anledning af, hvad jeg efter en telefonsamtale med (A) må forstå som en klage over, at Energiministeriet ...  har meddelt, at el-selskabers afgørelser om aktindsigt ikke kan indbringes for Energiministeriet eller anden administrativ myndighed. Jeg forstår skrivelsen således, at ministeriet (heller) ikke er indstillet på at afgive vejledende udtalelser om aktindsigtsspørgsmål over for el-selskaberne, for eksempel i forbindelse med klage over afslag på aktindsigt.

..."

 

Energiministeriet afgav følgende udtalelse til mig:

"Med hensyn til spørgsmålet om adgangen til at klage over elselskabers afgørelse om aktindsigt skal Energiministeriet meddele følgende:

Offentlighedsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1987, gælder, som  bekendt, udover den offentlige forvaltning også nærmere angivne elforsyningsvirksomheder, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1. Loven gælder således for elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller distribuerer elektricitet ved spænding på 500 V eller derover.

De omfattede elforsyningsvirksomheder er for tiden dels privatretligt organiserede virksomheder (andelsselskaber, aktieselskaber, interessentskaber) og dels kommunale eller fælleskommunale selskaber.

Da administrativ klage over afgørelser fra private selskaber eller kommunale/fælleskommunale selskaber kun kan finde sted på sagsområder, hvor dette særligt er hjemlet efter lovgivningen, og da en sådan hjemmel for klage til Energiministeriet ikke foreligger, har Energiministeriet ikke kompetence til at behandle klager over elselskabernes afgørelse om aktindsigt.

For så vidt angår det offentlige tilsyn med elselskaberne kan Energiministeriet oplyse, at Energistyrelsen som tilsynsmyndighed efter elforsyningsloven, jf. lov nr. 54 af 25. februar 1976, § 5, stk. 1, nr. 6, fører tilsyn med, at elforsyningsvirksomhederne overholder de for virksomheden gældende koncessionsvilkår. Tilsynet omfatter således alene de elforsyningsselskaber, der efter lovens § 3 skal have bevilling for at kunne udøve den pågældende virksomhed.

Elforsyningsselskabernes afgørelse om aktindsigt indgår ikke i koncessionsvilkårene og er således heller ikke omfattet af tilsynsmyndighedens kompetence efter elforsyningsloven.

Med hensyn til de kommunale eller fælleskommunale selskaber vil disse selskaber være underlagt reglerne i loven om kommunernes styrelse, herunder reglerne om tilsyn med kommunale myndigheder. Spørgsmålet om tilsynsmyndighedernes mulighed for at behandle de kommunale elforsyningsselskabers afgørelser om aktindsigt henhører under Indenrigsministeriet.

Af forarbejderne til bestemmelsen om aktindsigt i elforsyningsselskabernes virksomhed, jf. bemærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 204 og 232, fremgår i øvrigt, at klage over afslag på en begæring om aktindsigt for hovedparten af de i stk. 2 nævnte selskabers, institutioners og foreningers vedkommende ikke kan  indbringes for en overordnet instans eller for en administrativ myndighed, hvorfor spørgsmål om aktindsigt i disse tilfælde i almindelighed må indbringes for domstolene. Kredsen af omfattede elforsyningsselskaber blev ændret under udvalgsbehandlingen og vedtaget af Folketinget, hvilket imidlertid ikke ændrer retsstillingen vedrørende adgangen til at klage.

Med hensyn til spørgsmålet om over for elforsyningsselskaberne at afgive vejledende udtalelser om aktindsigt kan Energiministeriet oplyse, at ministeriet er bekendt med, at Justitsministeriet i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden den 1. januar 1987, ved foredrag hos elselskaberne har orienteret om de nye regler og virkningen heraf for selskaberne, ligesom Justitsministeriet efter almindelig praksis har ydet konkret telefonisk vejledning over for elforsyningsselskaberne.

På denne baggrund finder Energiministeriet ikke at burde afgive vejledende udtalelser på området."

 

 

 

I et brev til A udtalte jeg følgende:

"Det følger af § 1, stk. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen, at elforsyningsvirksomhed over en vis størrelse umiddelbart er omfattet af offentlighedsloven. Det almindelige offentlighedsprincip finder således anvendelse for disse selskaber.

Elselskaberne tager selv stilling til, hvorvidt selskaberne er forpligtet til at imødekomme en begæring om aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1.

Efter offentlighedslovens § 15, stk. 2, kan et afslag på aktindsigt påklages til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Energiministeriet har oplyst, at de pågældende elforsyningsvirksomheder, der er omfattet af offentlighedsloven, er organiseret dels på privatretligt grundlag, dels som kommunale eller fælleskommunale selskaber.

Klage til overordnet administrativ myndighed over afgørelser fra sådanne selskaber kan kun finde sted, hvor det er særligt hjemlet i lovgivningen. Efter elforsyningsloven er der ikke givet adgang til at indbringe selskabernes afgørelser for Energiministeriet.

Ministeriet er som konsekvens heraf også afskåret fra at foretage en egentlig klagesagsbehandling - træffe afgørelser med bindende virkning - over for elselskabernes afgørelser om aktindsigt.

Efterprøvelse af elselskabernes afgørelser må i givet fald ske ved domstolene. Dette er også forudsat i forarbejderne til offentlighedsloven (Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 205).

Jeg forudsætter dog herved, at Energiministeriet, såfremt det - f.eks. gennem en klage - får begrundet mistanke om systematiske eller grove overtrædelser af offentlighedsloven, vil undersøge sagen nærmere og give udtryk for sin opfattelse over for det pågældende selskab. Jeg henviser til Energiministeriets stilling som ressortmyndighed for elselskaberne og særlig for så vidt angår de større elforsyningsselskaber til ministeriets stilling som bevillingsgiver og tilsynsmyndighed efter elforsyningslovens §§ 3 og 5.

Jeg har ikke grundlag for at kritisere, at Energiministeriet i den konkrete sag afviste at foretage videre i anledning af Deres henvendelse. På baggrund af Energiministeriets udtalelse til mig har jeg dog fundet særligt at burde henlede ministeriets opmærksomhed på den forudsætning, som jeg har anført ovenfor."