A klagede over et afslag fra Amtsankenævnet for Vestsjællands Amt på en ansøgning om økonomisk hjælp til tandbehandling.
A var diabetiker, og hans tandkød var derfor meget sårbart.
Med et brev af 22. marts 1988 sendte A's tandlæge B et tilbud på tandbehandling til en primærkommunal social- og sundhedsforvaltning. A var påbegyndt tandbehandlingen i januar 1988. Behandlingen ville koste 3.677 kr. I tilbuddet anførte tandlæge B, at det sidste tandeftersyn, som A havde været til, var for ca. to år siden.
I begyndelsen af maj 1988 afslog social- og sundhedsforvaltningen at yde A økonomisk hjælp til tandbehandlingen. Forvaltningen henviste til, at ansøgningen var indgivet efter behandlingens påbegyndelse.
Amtsankenævnet for Vestsjællands Amt meddelte A, at nævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det sociale udvalgs afgørelse om afslag på økonomisk hjælp til tandbehandling. Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at det var en ret stor tandbehandling, hvortil A ikke havde søgt hjælp, før behandlingen blev påbegyndt, at der ikke forelå alternative behandlingsforslag, og at A ikke havde gået regelmæssigt til tandlæge.
A klagede over amtsankenævnets afgørelse til Den Sociale Ankestyrelse. A anførte, at en medarbejder i kommunen telefonisk i marts 1988 havde oplyst ham om, at han kunne fortsætte med tandbehandlingen og komme med regningen til socialforvaltningen, og at han havde gået regelmæssigt til tandlæge, siden han fik sukkersyge. A havde været til tandeftersyn ca. hver 3. måned.
Den Sociale Ankestyrelse afslog at behandle A's sag som værende af principiel betydning.
Amtsankenævnet havde ikke supplerende bemærkninger i anledning af A's klage til mig.
A gjorde i klagen til mig gældende, at han havde oplyst amtsankenævnet om, at han gik regelmæssigt til tandlæge, men at han i januar 1988 skiftede til tandlæge B. I et brev af 24. juni 1989 bekræftede A's tidligere tandlæge, C, over for mig, at A's sidste behandling hos hende var den 29. august 1987.
Jeg udtalte følgende i en skrivelse til A:
"Efter bistandslovens § 46 a kan der ydes hjælp bl.a. til tandbehandling, såfremt pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften.
Om denne bestemmelse er anført følgende i pkt. 25 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven:
"Efter bistandslovens § 46 a kan der ydes hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende. Betingelserne er:
1° at udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning (lov om offentlig sygesikring eller arbejdsskadeforsikringsloven). Der kan ydes hjælp til behandling af, dels en persons egne udgifter, når der kun kan opnås delvis tilskud efter andre regler, dels udgifter, der ikke ydes tilskud til,
2° at pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften - med egne midler må sidestilles, at ansøgeren kan få udgiften dækket af en privat forsikring,
3° at udgiften efter vurdering fra læge eller tandlæge må anses for velbegrundet.
Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at søge bekræftet fra kommunens lægekonsulent eller fra amtskommunens socialcenter, at udgiften er nødvendig og velbegrundet - herunder at en forsvarlig behandling ikke kan iværksættes ved hjælp af billigere midler.
...
Navnlig for så vidt angår tandbehandling bør det iagttages, at der ikke foretages behandlinger, som går ud over, hvad der er påkrævet i hvert enkelt tilfælde.
..."
Social- og sundhedsforvaltningen afslog at yde Dem hjælp til tandbehandling med henvisning til, at De var påbegyndt behandlingen, før De søgte om hjælp.
Efter min opfattelse kan det, at De havde påbegyndt behandlingen, før De søgte hjælp, ikke i sig selv danne grundlag for et afslag. Når ansøgning efter bistandslovens § 46 a indgives, efter at behandlingen er påbegyndt eller afsluttet, må der foretages en efterfølgende vurdering af, om behandlingen er velbegrundet (jf. bl.a. Folketingets Ombudsmands Beretning 1984, s. 179 ff).
Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, om der under amtsankenævnets behandling af sagen har været foretaget en vurdering af, om behandlingen af Deres tandkød var velbegrundet. Amtsankenævnet har - ud over at henvise til, at ansøgningen blev indgivet efter behandlingens påbegyndelse - alene henvist til, at der ikke forelå alternative behandlingsforslag, og til, at De ikke havde gået regelmæssigt til tandpleje.
Hertil kommer, at amtsankenævnet ikke i udtalelsen til mig har forholdt sig til oplysningerne i Deres klage til Den Sociale Ankestyrelse (som indgik i grundlaget for nævnets udtalelse til mig) om, at De havde gået regelmæssigt til tandpleje, og at Holbæk Kommune havde givet Dem tilsagn om at betale behandlingerne. Endvidere har De under min behandling af sagen indsendt en erklæring af 24. juni 1989 fra Deres tidligere tandlæge (C).
På den baggrund har jeg samtidig hermed henstillet til amtsankenævnet at undergive sagen en fornyet overvejelse og derefter meddele Dem en ny afgørelse."
Amtsankenævnet genoptog behandlingen af sagen og anmodede i den anledning social- og sundhedsforvaltningen om en udtalelse.
Social- og sundhedsforvaltningen besluttede herefter at bevilge tandbehandlingen under hensyn til oplysningerne om, at A havde gået regelmæssigt til tandpleje m.m.
Jeg meddelte social- og sundhedsforvaltningen og Amtsankenævnet for Vestsjællands Amt, at jeg havde taget det oplyste til efterretning.
NOTER (*) Opdateret pr. 19910315.