A havde arbejdet i 18 år som lønmodtager og i 25 år som selvstændig malermester. Den Sociale Ankestyrelse (DSA) anerkendte ikke hans opløsningsmiddelforgiftning som en arbejdsskade efter arbejdsskadeforsikringsloven med henvisning til en analogi af lovens § 6, stk. 2. A klagede over afgørelsen og DSA's afslag på aktindsigt i DSA's lægekonsulentudtalelser med henvisning til forvaltningslovens § 12, stk. 1.
I overensstemmelse med en opfattelse - som ombudsmanden tidligere havde givet udtryk for, og som DSA havde tilsluttet sig - hvorefter § 6, stk. 2, ikke indebærer nogen ændring i bevisbyrdereglen i § 10, stk. 2, anførte DSA i en udtalelse til ombudsmanden, at afgørelsen var truffet efter en konkret vurdering med vægt på nogle nærmere angivne hensyn.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere DSA's afgørelse foretaget efter den nævnte konkrete vurdering.
Sagen gav ombudsmanden anledning til nærmere at overveje, om en klager har krav på aktindsigt i DSA's lægekonsulentudtalelser efter forvaltningsloven eller på grundlag af god forvaltningsskik. Han fandt herefter ikke, at der eksisterer en sådan ret til aktindsigt, men tilføjede, at der efter omstændighederne bør gives aktindsigt efter "meroffentlighedsprincippet". (J. nr. 1989-1579-031).