En social- og sundhedsforvaltning klagede for A over, at udformningen af begrundelsen i Den Sociale Ankestyrelses afgørelse om afslag på pension var mangelfuld.
I et revaliderings- og pensionsnævn fik A afslag på en ansøgning om førtidspension med følgende begrundelse:
"... Begrundelsen er, at Deres erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen, og at heller ikke sociale forhold taler for tilkendelse af pension...."
Social- og Sundhedsforvaltningen klagede for A over afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse. I klagen redegjorde forvaltningen for A's økonomiske forhold og for, at A ikke havde mulighed for at opretholde driften af sit husmandssted. Forvaltningen fandt ikke, at A var i stand til at skabe sig et fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Forvaltningen redegjorde senere bl.a. for A's familiemæssige baggrund og for, at han ikke ville kunne indpasses på nogen arbejdsplads.
Den Sociale Ankestyrelse tiltrådte revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse "... med den givne begrundelse.".
I anledning af forvaltningens klage til mig oplyste Den Sociale Ankestyrelse følgende om baggrunden for ankestyrelsens afgørelse:
".... Ved Ankestyrelsens afgørelse lagde man vægt på, at de røntgenologiske forandringer svarer til klagerens alder, og at der objektivt kun er meget beskedne forandringer.
Han opfyldte således ikke betingelserne for at få tilkendt pension i henhold til lov om social pension § 14, stk. 3, 1-3.
Det bemærkes, at Ankestyrelsen ved sin afgørelse var opmærksom på, at ansøgerens indtægt lå under den udelukkelsesgrænse for tilkendelse af pension, som er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse. Man fandt dog endvidere, at ansøgeren, der havde erhvervsarbejde indtil for ca. 4 år siden, burde kunne supplere sin indtægt fra sit landbrug med andet arbejde, idet hverken alder eller helbred skulle være til hinder herfor.
Det var således Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen burde kunne være ansøgeren behjælpelig med at finde en passende beskæftigelse til supplering af sin indtægt.."
Jeg udtalte følgende i en skrivelse til social- og sundhedsforvaltningen:
"Den Sociale Ankestyrelses begrundelse for afgørelsen ... er efter min mening utilstrækkelig i forhold til de krav til en begrundelses udformning, som er fastsat i forvaltningslovens § 24, jf. § 22.
Jeg skal nærmere bemærke følgende:
I ankestyrelsens afgørelse er begrundelsen udformet som en tiltrædelse af nævnets begrundelse. En sådan henvisning til begrundelsen i en tidligere instans vil efter omstændighederne kunne anses for en fyldestgørende begrundelse, jf. pkt. 132 Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven(1986). Det vil dog naturligvis være en forudsætning, at udformningen af begrundelsen i afgørelsen fra den tidligere instans i sig selv er fyldestgørende, og at der ikke under ankesagen er fremkommet nye indsigelser eller oplysninger, som ankeinstansen i sin begrundelse må forholde sig til. Jeg henviser i den forbindelse til, at begrundelsen efter forarbejderne til forvaltningslovens skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold.
Efter min opfattelse er ingen af de nævnte forudsætninger opfyldt i den foreliggende sag. Revaliderings- og pensionsnævnets begrundelse -der alene indeholder en kortfattet konstatering af, at lovens betingelser ikke er opfyldt - er ikke tilstrækkelig. Endvidere er der under ankesagen detaljeret redegjort for A's sociale, helbredsmæssige, økonomiske og erhvervsmæssige forhold
...
På den baggrund burde ankestyrelsen i sin afgørelse have udformet en selvstændig begrundelse, hvori styrelsen nærmere havde angivet de hensyn, som blev tillagt betydning ved afgørelsen , jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. I den forbindelse burde ankestyrelsen nærmere have redegjort for sin vurdering af det centrale spørgsmål vedrørende beskæftigelsesmuligheder, jf. socialforvaltningens detaljerede argumentation for, at A ikke vil kunne indpasses på nogen arbejdsplads ...
Jeg har gjort ankestyrelsen bekendt med min opfattelse. Derudover har jeg ikke grundlag for at foretage videre i sagen. Jeg henviser til, at ankestyrelsen under min behandling af sagen nærmere har begrundet sin afgørelse, ..."