A optog under en gymnasieuddannelse i 1974 et lån fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Ifølge rentebeviset var lånet rentefrit i den normale uddannelsestid, men forrentedes derefter med 1% over den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto. A var ikke studieaktiv i perioden 1. februar 1977 til 31. juli 1978, og SU tilskrev lånet renter i denne periode.
A klagede til ombudsmanden over, at SU havde beregnet renter af det i den studiefri periode tilskrevne rentebeløb.
Ombudsmanden fandt det tvivlsomt, om SU-lovens daværende rentebestemmelse indeholdt tilstrækkelig hjemmel til at opkræve rente af de i 1977-78 påløbne renter.
Ombudsmanden fandt det ligeledes tvivlsomt, hvorvidt der i forbindelse med lovregulerede skyldforhold til det offentlige kan opkræves renters rente på grundlag af aftale eller sædvane. Da det imidlertid ved en lovændring i 1990 syntes forudsat, at fast praksis for tilskrivning af månedlige renter kunne udgøre tilstrækkelig hjemmel for opkrævning, fandt ombudsmanden ikke at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at SU savnede hjemmel for beregningen af renters rente. Ombudsmanden fandt dog spørgsmålet så tvivlsomt, at han ville være indstillet på at henstille, at der meddeles fri proces, hvis A skulle ønske at anlægge retssag om tilbagebetaling af de ekstra tilskrevne renter. (J. nr. 1988-257-713).