Statens Bilinspektion (S) havde afslået A's ansøgning om at blive godkendt som taksameterkontrollant med den begrundelse, at A's status som både hyrevognmand, automekaniker og - i givet fald - taksameterkontrollant ville medføre en risiko for interessesammenfald, der ville kunne svække kontrolordningens kvalitet.
A klagede over afslaget til Trafikministeriet (T), som afviste at behandle klagen. T henviste til, at hyrekørselslovgivningen udtømmende opregnede de tilfælde, hvor T havde hjemmel til at behandle klager over underordnede myndigheders afgørelser, og at A's klage ikke var omfattet heraf.
Ombudsmanden udtalte, at der inden for den statslige forvaltning som udgangspunkt er en ulovhjemlet adgang til rekurs til en overordnet myndighed, medmindre der er tale om en særlig myndighed uden for den sædvanlige hierarkiske struktur. En fravigelse herfra kræver udtrykkelig lovhjemmel, som efter ombudsmandens opfattelse hverken fandtes i de bestemmelser i hyrekørselsloven, som T havde anført, eller andre steder i loven.
Da S's afgørelse om afslag på godkendelse som taksameterkontrollant var truffet med hjemmel i hyrekørselsbekendtgørelsen, som i forvaltningsmæssig henseende hører under T, fandt ombudsmanden det kritisabelt, at T havde afslået at behandle klagen over afslaget, og han henstillede, at T nu realitetsbehandlede klagen. (J. nr. 1990-361-519).