A klagede for den 18-årige B over et afslag på en ansøgning af 27. marts 1988 om kontanthjælp med tilbagevirkende kraft til dækning af en børnebidragsforpligtelse pålagt ved afgørelse af 8. januar 1987. A gjorde gældende, at kommunen havde tilsidesat sin vejledningsforpligtelse over for B.
B havde som 16-årig, da faderskabet var fastslået og B sat i bidrag, været til samtale på socialforvaltningens incassokontor i marts 1987. A fandt, at kommunen bl.a. i den forbindelse burde have vejledt B om hans mulighed for at søge bidragsforpligtelsen dækket over bistandsloven. Forinden havde A's advokat i februar 1987 rettet henvendelse til incassokontoret om muligheden for eftergivelse af bidragsgælden.
Ombudsmanden fandt, at det forhold, at der havde medvirket advokat i sagen, i et vist omfang måtte fritage incassokontoret fra vejledningsforpligtelsen, og at kontoret med rette måtte kunne forvente, at advokaten tilsvarende ville undersøge mulighederne for kontanthjælp ved henvendelse til forvaltningens bistandsafdeling.
På denne baggrund, og i betragtning af den ikke nærmere præciserede karakter af vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1 og bistandslovens § 28, fandt ombudsmanden ikke med tilstrækkelig sikkerhed at kunne fastslå, at incassoafdelingen havde begået vejledningsfejl. (J. nr. 1989-1980-52).