Advokat A klagede over Miljøstyrelsens sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af en klage fra et ø‑samfunds miljøforening.
Det fremgik af sagen, at miljøforeningen den 26. oktober 1987 klagede til Miljøstyrelsen over en kommunes fremgangsmåde i forbindelse med udgiftsfordelingen ved etablering af et kloakprojekt på den pågældende ø. Miljøforeningen fik dengang meddelt, at spørgsmålet om bidragspåligningen først kunne behandles, når der var skabt klarhed over og truffet afgørelse om selve spildevandsanlæggets lovlighed.
Den 11. februar 1988 rettede advokat A på vegne af miljøforeningen en forespørgsel til Miljøstyrelsen om, hvornår en afgørelse kunne forventes at foreligge. Advokat A's forespørgsel blev ikke besvaret.
Den 22. marts 1988 bragte advokat A brevet af 11. februar 1988 i erindring. Heller ikke erindringsskrivelsen blev besvaret.
Den 22. juni 1988 rettede advokat A på ny henvendelse til Miljøstyrelsen og insisterede på ‑ med baggrund i hans tidligere skrivelser ‑ at få oplysninger om, hvornår en besvarelse kunne foreligge.
Ved skrivelse af 7. juli 1988 meddelte Miljøstyrelsen, at sagen vedrørende bidragspåligningen og udgiftsfordelingen næppe kunne forventes færdigbehandlet før den 15. september 1988.
Den 5. oktober 1988 erindrede advokat A på ny styrelsen om sagen og anmodede om, at hans henvendelse snarest muligt blev besvaret.
Miljøstyrelsen konkluderede i en skrivelse af 19. oktober 1988 til kommunen, at styrelsen ikke fandt uoverensstemmelser mellem det faktiske udførte spildevandsanlæg og det godkendte tillæg til spildevandsplanen, og at der ej heller var grundlag for at bestride anlæggets lovlighed.
Ved skrivelse af 1. november 1988 meddelte Miljøstyrelsen miljøforeningen, at styrelsen nu anså sagen (vedr. det udførte spildevandsanlæg) for afsluttet, og at styrelsen snarest ville fremkomme med en afgørelse om den indgivne klage over bidragspåligningen.
Med baggrund i, at Miljøstyrelsen telefonisk den 24. januar 1989 havde stillet advokat A en afgørelse i udsigt inden for 14 dage, rykkede han skriftligt den 20. februar 1989 for en afgørelse. Advokat A betegnede i den forbindelse sagsbehandlingstiden som skandaløs. Hans henvendelse blev ikke besvaret.
Herefter klagede advokat A til mig.
Den 27. juni 1989 meddelte Miljøstyrelsen, at der ikke var grundlag for kritik af kommunens udgiftsfordeling og bidragspåligning i forbindelse med kloakeringsprojektet på den pågældende ø.
I sin udtalelse til mig begrundede Miljøstyrelsen begrundet sagsbehandlingstiden med, at styrelsen i den samme periode havde været overordentligt stærkt belastet med et stort antal konkrete sager samt en række større opgaver bl.a. opfølgning af Folketingets vedtagelse af vandmiljøplanen. Dette medførte forsinkelse i denne sag, der ifølge Miljøstyrelsen var uden miljømæssig betydning.
Miljøstyrelsen henviste desuden til, at der havde været "talrige kontakter med ... (miljøforeningen) og fremmøde af repræsentanter i Miljøstyrelsen". Indholdet af disse "kontakter og møder" var dog ikke nærmere konkretiseret over for ombudsmanden.
I en skrivelse til advokat A udtalte jeg følgende:
"Deres klienter klagede over udgiftsfordelingen den 26. oktober 1987, og først den 27. juni 1989 traf Miljøstyrelsen afgørelse i sagen. Der forløb således mere end 20 måneder, fra Deres klienter indgav klagen, og indtil Miljøstyrelsens afgørelse forelå.
Selv om en sagsbehandlingstid på mere end 20 måneder ‑ navnlig set fra klagerens synspunkt ‑ kan virke urimelig lang, giver den tid, der medgik til Miljøstyrelsens behandling mig ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for kritik af styrelsen.
Jeg har herved lagt vægt på, at Miljøstyrelsen over for ... (miljøforeningen) havde tilkendegivet, at bidragspåligningen måtte afvente en afgørelse vedrørende selve spildevandsanlægget. Denne afgørelse blev først truffet den 19. oktober 1988. Endvidere har jeg taget hensyn til sagens karakter samt til Miljøstyrelsens oplysninger om, at styrelsen i perioden havde været overordentlig stærkt belastet med et stort antal konkrete sager samt en række større opgaver.
Derimod finder jeg det beklageligt, at Miljøstyrelsen ikke efter Deres rykkerskrivelser af 11. februar 1988, 22. marts 1988 og 20. februar 1989 underrettede Dem om, hvorpå sagen beroede og gav Dem oplysninger om, hvornår styrelsen regnede med, at afgørelsen kunne foreligge. (Jf. Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven 1986, pkt. 208).
På baggrund af, at Miljøstyrelsen ved skrivelse af 1. november 1988 stillede Deres klienter i udsigt, at styrelsen "snarest" ville fremkomme med afgørelsen, er det desuden min opfattelse, at Miljøstyrelsen på eget initiativ burde have orienteret Dem (eller Deres klienter) om, at besvarelsen alligevel ville tage væsentlig længere tid end forudsat i skrivelsen af 1. november 1988. (Jf. Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven 1986, pkt. 206 og 207).
Det samme forhold gør sig gældende for så vidt angår Miljøstyrelsens telefoniske tilkendegivelse af 24. januar 1989 om, at en afgørelsen ville fremkomme inden 14 dage.
Jeg har gjort Miljøstyrelsen bekendt med min opfattelse.
..."