A klagede over en udtalelse fremsat af Sundhedsministeriet vedrørende Sundhedsvæsenets Patientklagenævns (PKN's) adkomst til at udtale kritik af sundhedspersoner i sager, hvor den strafferetlige forældelsesfrist er indtrådt.
Ombudsmanden redegjorde for den 2-årige strafferetlige forældelsesfrist, som er gældende ved overtrædelse af lægeloven, når der ikke er hjemlet højere straf end 1 års fængsel eller bøde. Ombudsmanden redegjorde dernæst for PKN's beføjelser til at udtale kritik i henhold til centralstyrelsesloven.
Ved sin behandling af sagen inddrog ombudsmanden bl.a. hensynet til borgernes retssikkerhed, til PKN's funktion som disciplinærmyndighed og til den sundhedsperson, der er rejst kritik af, samt den omstændighed, at klagefristen til PKN (2 år) først regnes fra det tidspunkt, hvor klageren får viden om det forhold, der klages over.
Ombudsmanden udtalte herefter, at det forhold, at en straffesag mod en sundhedsperson må opgives på grund af strafferetlig forældelse, ikke i sig selv afskærer PKN's adgang til at behandle sagen og tilkendegive nævnets opfattelse, herunder eventuelt udtale kritik af den pågældendes adfærd.
Ombudsmanden foretog ikke videre i anledning af A's klage. (J. nr. 1991-483-43).