A klagede over Boligministeriets afgørelse af 23. april 1991 om godkendelse af ændring af K Kommunes Boligselskabs (KKB) vedtægter § 9, stk. 3, og § 11, stk. 3.
Det fremgik af sagen, at det almennyttige boligselskab KKB var et garantiselskab, hvor K Kommune ejede samtlige garantibeviser. Bestyrelsen bestod af 5 medlemmer, hvoraf 3 var beboervalgte, og 2 var valgt af garanten.
Garanten ønskede at få ændret KKB's eksisterende vedtægters § 9, stk. 3, og § 11, stk. 3 - der svarede til ordlyden i normalvedtægten for almennyttige boligselskaber - således at alle valg, der foretoges af bestyrelsen, skete efter forholdstalsvalgmåden og ikke ved simpel stemmeflerhed.
Herefter skulle § 9, stk. 3, have følgende formulering:
"Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand af sin midte, efter et samlet forholdstalsvalg efter § 25 i lov om kommunernes styrelse."
- 11, stk. 3, skulle have følgende ordlyd:
"Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Bestyrelsens valg af 2 eller flere medlemmer til andre bestyrelser, udvalg o.lign. foretages dog ved forholdstalsvalg efter § 25 i lov om kommunernes styrelse. Står stemmerne lige, gør formandens eller i hans fravær næstformandens stemme udslaget."
De tilsvarende bestemmelser i normalvedtægterne for almennyttige garantiselskaber havde følgende formulering:
"Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand af sin midte, hvoraf mindst den ene skal være valgt til selskabets bestyrelse af afdelingernes bestyrelser",
og § 11, stk. 3:
"Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formanden eller, i dennes fravær, næstformandens stemme udslaget."
Kommunalbestyrelsen godkendte de 2 vedtægtsændringer.
A forelagde spørgsmålet om vedtægternes gyldighed for Bygge- og Boligstyrelsen. I sit endelige svar i skrivelse af 9. januar 1991 meddelte styrelsen, at den ikke mente, at vedtægtsændringerne var ulovlige.
Herefter klagede de beboervalgte bestyrelsesmedlemmer i brev af 15. januar 1991 til Boligministeriet over Bygge- og Boligstyrelsens svar og anmodede ministeriet om at tage stilling til, om ændringerne af vedtægternes § 9, stk. 3, og § 11, stk. 3, var lovlige.
Boligministeriet traf afgørelse i skrivelse af 23. april 1991. Ministeriet henholdt sig i det væsentlige til Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse. Vedrørende spørgsmålet om vedtægtens § 11, stk. 3, anførte Boligministeriet:
"...
Hvad angår spørgsmålet om gyldigheden af bestemmelsen i vedtægternes § 11, stk. 3, bemærkes, at Bygge- og Boligstyrelsen i skrivelse af 29.10.1990 har anført, at der ikke i lovgivningen for almennyttige boligselskaber eller normalvedtægterne er bestemmelser, der regulerer de i bestemmelsen omhandlede valg til udvalg m.v. Bygge- og Boligstyrelsen har endvidere anført, at der ikke er tale om spørgsmål, som vedrører beboerdemokratiet, men er tale om spørgsmål af almindelig forenings- eller selskabsretlig karakter, hvorfor Bygge- og Boligstyrelsen ikke har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet, men har henvist til en domstolsafgørelse, hvis parterne ikke kan forhandle sig til rette herom.
Boligministeriets departement har også overvejet dette spørgsmål og kan for så vidt angår Bygge- og Boligstyrelsens bemærkninger om valg til udvalg m.v. tilslutte sig styrelsens bemærkninger om indholdet af de for almennyttige boligselskaber gældende regler, herunder reglerne i normalvedtægterne. På baggrund af sagens særlige karakter, hvor valgene til de omhandlede udvalg m.v. bl.a. har drejet sig om de for beboerdemokratiet afgørende valg til bestyrelsen for den fælles administration, er det opfattelsen i Boligministeriets departement, at man ved den valgte formulering af vedtægternes § 11, stk. 3, rent faktisk har indskrænket beboerdemokratiets rettigheder på en måde, der næppe stemmer med "ånden" i lovgivningen. Man har derfor forståelse for den utilfredshed, formuleringen har vakt hos Dem, men Boligministeriet mener ikke - som det også fremgår af den tidligere brevveksling med Bygge- og Boligstyrelsen - at kunne gå ind i vedtægtsbestemmelser af foreningsretlig karakter. Bygge- og Boligstyrelsen har imidlertid oplyst overfor departementet, at man i forbindelse med en kommende revision af det gældende vejledningsmateriale om administration m.v. af det almennyttige byggeri vil være opmærksom på disse forhold og herunder overveje, om der skønnes at være behov for en uddybende fortolkning af de beboerdemokratiske regler."
I sin klage til mig anførte A navnlig, at afgørelsen var en tilsidesættelse af beboerdemokratiet i henhold til normalvedtægterne i et almennyttigt garantiselskab, idet garanten havde indført den kommunale styrelseslovs § 25 i selskabets vedtægter i stedet for som foreskrevet i normalvedtægterne § 9, stk. 3, og § 11, stk. 3. A mente endvidere, at det var uacceptabelt, at sagen henvistes til behandling ved domstolene.
Boligministeriet uddybede ved skrivelse af 8. august 1991 til A nærmere sin afgørelse af 23. april 1991 og fremsendte samtidig en udtalelse hertil.
Boligministeriet har i sin skrivelse af 8. august 1991 vedrørende § 11, stk. 3, anført:
"...
Med hensyn til § 11, stk. 3, i selskabets vedtægter, må man fortsat som anført i skrivelsen af 23.4.1991 fastholde, at der er tale om en bestemmelse af foreningsretlig - eller selskabsretlig - karakter, som man ikke mener at kunne gå ind i, men som i givet fald må indbringes for domstolene. Henvisningen til forenings- og selskabsretten skal ses som fortolkningsbidrag, hvor der er tale om spørgsmål, der ikke direkte er reguleret af lovgivningen vedrørende de almennyttige boligselskaber.
Herudover skal man henvise til, at det er selskabets bestyrelse - hvoraf de beboervalgte medlemmer i almennyttige garantiselskaber udgør flertallet - der normalt vil træffe beslutning om, hvorvidt der skal nedsættes udvalg, hvor mange medlemmer et udvalg i givet fald skal bestå af, om det skal have besluttende myndighed, etc. Spørgsmål vedrørende sådanne udvalg vil derfor normalt ikke have nogen relation til beboerdemokratiets udøvelse.
I det konkret foreliggende tilfælde må det imidlertid erkendes, at der gør sig specielle forhold gældende. Der tænkes her på den særlige ordning vedrørende den fælles administration af (K) Kommunes Boligselskab og de to andre boligselskaber, (B) og (C). Dette var også baggrunden for, at man i skrivelsen herfra af 23.4.1991 fandt, at formuleringen af vedtægternes § 11, stk. 3, rent faktisk indskrænkede beboerdemokratiets rettigheder på en måde, der næppe stemmer med "ånden" i lovgivningen. Om sådanne helt specielle forhold i et konkret tilfælde må føre til, at § 5 i bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed med den kommende formulering finder anvendelse på bestemmelser som vedtægternes § 11, stk. 3, finder man imidlertid må være et domstolsspørgsmål.
..."
I Boligministeriets udtalelse vedrørende vedtægternes § 9, stk. 3, var anført, at problemet skulle være løst ved en ændring af § 5 i bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed. Ændringen skete samtidig med udtalelsen i skrivelse af 8. august 1992.
Boligministeriet udtalte følgende om vedtægtens § 11, stk. 3:
"...
Specielt for så vidt angår spørgsmålet om ministeriets kompetence med hensyn til vedtægtsbestemmelser af foreningsretlig karakter, som ombudsmanden særligt ønsker uddybet, skal man henvise til side 11, spalte 2, 2. afsnit, i Boligstyrelsens cirkulære af 14. marts 1986 om organisation og udlejning af almennyttigt byggeri. Det er her anført, at de offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med de almennyttige boligselskabers forhold, normalt ikke har beføjelse til at afgøre en opstået uenighed med bindende virkning for parterne, d.v.s. selskaberne, afdelingsbestyrelserne og de enkelte boligtagere. Videre anføres, at der i praksis ofte er tale om problemer af almindelig selskabsretlig, foreningsretlig eller aftaleretlig karakter, hvis afgørelse - såfremt parterne ikke kan forhandle sig tilrette - i givet fald vil henhøre under domstolene.
Det i organisationscirkulæret anførte skal ses i lyset af, at der uundgåeligt findes adskillige forhold, der ikke direkte er reguleret i lov om boligbyggeri, som jo ikke på nogen måde tager sigte på udtømmende at regulere samtlige forhold vedrørende almennyttige boligselskaber. Hertil kommer, at der er vedtægtsfrihed for almennyttige boligselskaber. Det vil derfor ikke være muligt at fastsætte regler for alt, hvad der af boligselskaberne måtte ønskes indsat i vedtægterne. Disse forhold bevirker, at det vil være naturligt at søge fortolkningsbidrag i forenings- og selskabsretlige regler, og det vil formentlig i denne forbindelse være nærliggende navnlig at se på foreningsretlige regler, fordi disse - i lighed med hvad der gælder for almennyttige boligselskaber - ikke har et økonomisk sigte.
..."
I en skrivelse til A udtalte jeg følgende:
"Almennyttige boligselskaber er reguleret i lov om boligbyggeri, nu lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991, og de i medfør af denne udstedte regler.
Det følger af boligbyggerilovens § 4, stk. 4, at selskabernes vedtægter, ikke må fravige lovens regler om almennyttige boligselskaber eller reglerne herom, som er fastsat af boligministeren i henhold til loven.
Efter bekendtgørelse nr. 784 af 14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed havde § 5 følgende ordlyd:
"Beboerne i den enkelte afdeling har ret til medindflydelse på afdelingens drift efter reglerne herom i lov om boligbyggeri og i de normalvedtægter, der til enhver tid foreligger udarbejdet for et almennyttigt boligselskab som det pågældende. Beboerne kan i selskabets vedtægter tillægges en videregående medbestemmelse."
Denne bestemmelse blev ved bekendtgørelse nr. 583 af 8. august 1991 ændret til følgende:
"Beboerne har ret til medindflydelse på selskabets og den enkelte afdelings drift efter reglerne herom i lov om boligbyggeri og i de normalvedtægter, der til enhver tid foreligger udarbejdet for et almennyttigt boligselskab som det pågældende. Beboerne kan i selskabets vedtægter tillægges en videregående medbestemmelse.
Stk. 2. Vedtægtsbestemmelser, der tillægger beboerne mindre ret til medindflydelse end anført i stk. 1, 1. pkt., er uden gyldighed."
Det fremgår af bestemmelsen, at beboerne gennem selskabets vedtægter kan tillægges en videregående medbestemmelse, men ikke en snævrere medbestemmelse end hvad der fremgår af loven og normalvedtægten. Dette blev udtrykkeligt fastslået ved ændringen i august 1991, hvor det samtidig blev præciseret, at bestemmelsen omhandlede beboerdemokratiet i relation til såvel afdelingens som selskabets drift.
Boligministeriet har på den baggrund over for bl.a. (A) i skrivelse af 8. august 1991 tilkendegivet, at den ændrede bestemmelse i § 9, stk. 3 i (KKBs) vedtægter vil kunne indebære en indskrænkning af beboerdemokratiet og derfor vil være uden gyldighed.
Jeg mener herefter ikke, at der er tilstrækkelig anledning til, at jeg foretager videre vedrørende (A's) klage med hensyn til ændringen af § 9, stk. 3.
Om ændringen af § 11, stk. 3, i selskabets vedtægter skal jeg bemærke følgende:
Boligministeriet fastholder, at ændringen angår et forhold, som ikke (direkte) er reguleret af lovgivningen om de almennyttige boligselskaber. Ministeriet mener således, at der er tale om en bestemmelse af forenings- eller selskabsretlig karakter. Spørgsmålet om dens gyldighed må i givet fald indbringes for domstolene. Boligministeriet vil ikke tage stilling.
Jeg er ikke enig i Boligministeriets retsopfattelse.
Den af Boligministeriet udarbejdede normalvedtægt indeholder i § 11, stk. 3, vedrørende selskabets bestyrelse, en udtrykkelig regel om, at "Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed".
Dette svarer til den almindelige regel i forenings- og selskabsretten, og må antages at være forudsat i bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed.
Normalvedtægtens regel omfatter alle bestyrelsens beslutninger, herunder også beslutninger om, hvem der eventuelt skal vælges til andre bestyrelser, udvalg o.lign. Normalvedtægten indeholder således efter min mening en regulering af det forhold som omhandles, og altså ændres i den nye affattelse af vedtægterne for (KKB), § 11, stk. 3.
Det er, så vidt jeg forstår, en kendsgerning, at alle hidtidige valg til selskabets bestyrelse og til andre bestyrelser, udvalg og lignende er sket ved simpel stemmeflerhed.
Efter ændringen i august 1991 omfatter § 5 i bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed som nævnt udtrykkeligt også beboerindflydelsen på selskabets drift og fastslår, at vedtægtsændringer ikke må indebære nogen begrænsning af beboernes ret til medindflydelse.
Forholdstalsvalg efter den kommunale styrelseslovs § 25, som ændringen går ud på, vil - efter omstændighederne - begrænse den indflydelse, som følger af almindelige flertalsvalg.
Jeg har gjort Boligministeriet bekendt med min opfattelse og har på denne baggrund henstillet til ministeriet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse vedrørende (A's) klage over (K) Kommunes godkendelse af ændringen af (KKB's) vedtægter § 11, stk. 3."
Boligministeriet oplyste i skrivelse af 22. september 1992, at ministeriet efter omstændighederne havde taget ombudsmandens udtalelse til efterretning og meddelt dette til K kommunalbestyrelse.
I skrivelse af 5. oktober 1992 meddelte jeg Boligministeriet, at jeg havde noteret mig, at ministeriet havde ændret den trufne afgørelse, og at jeg derefter ikke foretog videre i sagen.
Noter:
(*1) Normalvedtægter for et almennyttigt boligselskab med indbetalt garantikapital (garantiselskab) udarbejdet af boligstyrelsen er medtaget som bilag til B CIR nr. 27 af 14/03/1986.
(*2) Opdateret pr. 19930617.