Det Sociale Ankenævn (SAN) afviste under henvisning til overskridelse af klagefristen A's klage over, at K Kommune havde bestemt, at A's bistandshjælp var tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.
Den afgørelse om tilbagebetalingspligt, som K havde truffet, havde form af en ensidig erklæring fra A til K, hvorefter A var bekendt med tilbagebetalingspligten. Erklæringen var således alene underskrevet af A. Erklæringen indeholdt en henvisning til den nævnte bestemmelse i bistandsloven, men det fremgik ikke, hvilke omstændigheder K ved afgørelsen havde lagt vægt på.
I en udtalelse til ombudsmanden anførte SAN, at man ved afvisningen af klagen havde lagt til grund, at K mundtligt havde orienteret A om begrundelsen for afgørelsen.
Ombudsmanden udtalte, at der ikke efter forvaltningsrettens almindelige regler er krav om, at afgørelser om tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26 meddeles skriftligt. Det må imidlertid anses for god forvaltningsskik, at en sådan afgørelse meddeles i form af en skrivelse, der underskrives af myndigheden og stiles til støttemodtageren.
K's afgørelse måtte i øvrigt anses for skriftlig. De indholdsmæssige krav til begrundelsen var ikke opfyldt, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Det var uden betydning, at K mundtligt havde meddelt A en begrundelse for afgørelsen.
Som følge heraf henstillede ombudsmanden til SAN at overveje, om der var grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen. (J. nr. 1991-1126-051).