A klagede over Told- og Skattestyrelsens (TOS) afgørelse, hvorved TOS ikke fandt anledning til at kritisere en lønindeholdelse foretaget for K Kommune for A's skatterestance, idet A bl.a. bestred skatteopgørelsernes rigtighed og gjorde gældende, at der burde være sket partshøring af ham, inden TOS traf afgørelse. A klagede endvidere over, at lønindeholdelsen var iværksat uden samtidig underretning af A, ligesom A klagede over TOS's sagsbehandlingstid.
Ombudsmanden udtalte, at TOS burde have forelagt A nogle skatteopgørelser, som ikke kunne antages at være A bekendt, forinden TOS traf afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19.
Endvidere udtalte ombudsmanden, at det fulgte af almindelige regler om god forvaltningsskik, at den skattemyndighed, der havde foranlediget lønindeholdelse, samtidig burde have givet A underretning herom.
Ombudsmanden henstillede desuden, at A fra K Kommune fik tilsendt en sammenhængende og udførlig redegørelse for A's samlede mellemværende med skattemyndighederne for en bestemt periode.
Endelig fandt ombudsmanden det særdeles kritisabelt, at TOS undlod at underrette A om, hvorpå sagen beroede, at TOS ikke straks besvarede nogle rykkerskrivelser fra A, samt at rykkerskrivelser fra ombudsmanden heller ikke blev besvaret straks. (J. nr. 1990-987-222 og 1990-1412-222).