Ombudsmanden anmodede under henvisning til ombudsmandslovens § 6, stk. 5, Finansministeriet (FM) om at fremkomme med en nærmere redegørelse for den opfattelse der var kommet til udtryk i følgende bemærkninger i FM's vejledning om informationsteknologi og forvaltningsregler:
"Offentlige institutioner fører typisk lister over indkommen post. Sådanne interne postlister kan undtages fra aktindsigt."
FM indhentede en udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling (JM) der i den anledning bl.a. udtalte, at en almindelig adgang til aktindsigt i postlister i deres helhed ville kunne føre til, at journalister og andre ville kunne få mulighed for at identificere sager, som de ellers ikke ville have kendskab til, og derved omgå det almindelige krav i offentlighedsloven om at skulle identificere den sag, man ønsker aktindsigt i. På den baggrund var det JM's opfattelse at en antagelse om ret til aktindsigt i interne postlister som sådanne ikke ville være forenelig med de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 3, og at ekstraheringspligten efter lovens § 11, stk. 1, i lyset heraf ikke kunne føre til, at interne postlister i deres helhed kunne kræves ekstraheret.
Ombudsmanden udtalte at det efter hans opfattelse ville harmonere bedre med det offentlighedsprincip, offentlighedsloven bygger på, hvis man antog, at en begæring om udlevering af en nærmere konkretiseret postliste skulle imødekommes, uanset ansøgeren ved udleveringen eventuelt ville blive gjort bekendt med sager eller dokumenter og dermed sættes i stand til at opfylde identifikationskravet i § 4, stk. 3. Sammenfattende var det således ombudsmandens opfattelse at den omstændighed at der ikke ved offentlighedsloven blev gennemført pligt til etablering af postlister, ikke berettiger til en indskrænkende fortolkning af lovens § 4, stk. 1, sammenholdt med § 7 og § 11, stk. 1, således at interne postlister - såfremt sådanne rent faktisk føres - ikke skulle være omfattet af adgangen til aktindsigt. (J. nr. 1993-1676-819).