En journalist (A) klagede over at Trafikministeriet (TM) ikke havde besvaret hans anmodning om aktindsigt i en sag om Øresundsforbindelsen. Først 9 måneder efter fremsendelsen af A's aktindsigtsanmodning og næsten 5 måneder efter at ombudsmanden havde anmodet TM om en udtalelse i anledning af A's klage, gav TM A aktindsigt i en række dokumenter; men ikke i alle sagens dokumenter. I skrivelsen til A gav TM ingen begrundelse for afslaget på aktindsigt i sagens øvrige dokumenter.
Ombudsmanden udtalte at TM's sagsbehandlingstid var ganske uacceptabel, og han kritiserede TM blandt andet for at have undladt at begrunde afslaget på aktindsigt. Ombudsmanden henstillede til TM at genoptage behandlingen af sagen og træffe en ny afgørelse vedrørende A's anmodning om aktindsigt.
Ombudsmanden redegjorde endvidere for nogle generelle problemstillinger som sagen havde rejst, og udtalte som sin opfattelse at Generaldirektoratet for Statsbanerne (DSB) i sin helhed måtte anses for en selvstændig myndighed i forhold til TM. Brevveksling mellem TM og DSB var derfor ikke intern og dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 7, stk. 2.
Ombudsmanden udtalte endelig at han opfattede begrebet "regeringen" i offentlighedslovens § 10, nr. 1, som den danske regering, samt at brevveksling om lovgivning mellem DSB og ministerielle departementer (herunder TM's departement) kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 2. Ombudsmanden lagde herved vægt på at DSB's funktion, ud over den driftsmæssige del, havde været at bistå ministeren i relation til Folketinget i lovgivningsanliggender m.v. Endvidere havde generaldirektøren haft direkte referat til ministeren. (J. nr. 1993-1043-501).
A klagede den 5. maj 1993 til mig over at Trafikministeriet endnu ikke havde svaret på hans anmodning om aktindsigt. A henledte samtidig min opmærksomhed på at der var "dukket nye dokumenter op i den sag", som han tidligere havde anmodet om aktindsigt i.