I forbindelse med behandlingen af en asylansøgers sag anmodede Flygtningenævnet (FN) via Udenrigsministeriet den danske ambassade i ansøgerens hjemland om at undersøge ægtheden af et fortroligt dokument. Ambassaden forelagde herefter dokumentet for landets udenrigsministerium.
Ombudsmanden udtalte at forvaltningslovens regler om videregivelse af fortrolige oplysninger ikke finder direkte anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor der var sket videregivelse af fortrolige oplysninger til en udenlandsk myndighed. I stedet må det efter de almindelige og specielle regler om tavshedspligt vurderes om en videregivelse er "berettiget". Ombudsmanden udtalte at ved bedømmelsen heraf vil der kunne søges en vis vejledning i forvaltningslovens §§ 28 og 29.
Ombudsmanden udtalte videre at videregivelse af fortrolige oplysninger i en ansøgningssag kræver samtykke, medmindre undtagelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2 og 3, sammenholdt med § 29, stk. 1, nr. 2 og 3, finder anvendelse, hvilket ikke var tilfældet i den foreliggende sag.
Ombudsmanden var enig med FN i at, når ansøgeren selv havde fremlagt dokumentet for FN som støtte for sin ansøgning, forelå der et samtykke til en vis videregivelse af de indeholdte oplysninger; men efter ombudsmandens opfattelse omfattede samtykket ikke en videregivelse af oplysninger til myndigheder i ansøgerens hjemland. Ombudsmanden fandt det derfor kritisabelt at FN ikke inden henvendelsen til ambassaden havde indhentet samtykke fra ansøgeren til forelæggelse af dokumentet for myndighederne i dennes hjemland.
Ombudsmanden bemærkede endelig at det efter hans opfattelse var FN's ansvar, at der forlå det fornødne samtykke fra asylansøgeren. (J. nr. 1992-2905-603).