To advokater klagede for en grossist af veterinære lægemidler og en apoteker over at Sundhedsministeriet (SU) havde grebet ind over for en distributionsaftale mellem apotekeren, og grossisten, hvorefter dyrlæger der købte medicin hos apotekeren fik en omkostningsbestemt bonus af grossisten. Bonussen udbetaltes ikke direkte ved dyrlægernes køb hos apotekeren, men udbetaltes af grossisten på baggrund af apotekerens indberetninger af de enkelte dyrlægers køb af medicin.
Ordningen stred mod bekendtgørelse om reklame for lægemidler § 7, stk. 3, hvorefter omkostningsbestemte rabatter kun kan ydes ved direkte køb af lægemidler. Bekendtgørelsen var udstedt i henhold til lægemiddellovens § 26, stk. 3.
Ombudsmanden udtalte at der ikke i lægemiddellovens § 26, stk. 3, var hjemmel til at udstede regler, der forbød omkostningsrelaterede rabatter - uanset af hvem de blev udbetalt. Bekendtgørelsens § 7, stk. 3, havde derfor ikke hjemmel i lægemiddelloven. Ombudsmanden henstillede til SU at genoptage sagen vedrørende grossistens bonusudbetaling og træffe en ny afgørelse. (J. nr. 1993-1739-421).