A klagede over den tid der indtil da var gået med Landsskatterettens (LSR's) og en told- og skatteregions (TSR's) behandling af sager om indkomstansættelser, der havde sammenhæng med en skattestraffesag. A klagede endvidere over at hun ikke havde fået svar på en anmodning om aktindsigt i skattestraffesagen, og over at hun ville komme til at betale et betydeligt beløb i morarenter på grund af skattemyndighedernes langvarige behandling af sagen.
Ombudsmanden kritiserede at LSR ikke havde underrettet A om, at sagens behandling trak ud, på det tidspunkt da det måtte stå klart for retten, at den bebudede (længste) sagsbehandlingstid ikke kunne overholdes, samt at LSR var 1 år og 4 måneder om at træffe beslutning om, at sagen om indkomstansættelserne skulle stilles i bero på udfaldet af skattestraffesagen.
Ombudsmanden kritiserede endvidere at TSR indtil da havde været ca. 14 måneder om at træffe afgørelsen om eventuelt at rejse tiltale i skattestraffesagen, og at regionen først efter at klagen var indgivet til ombudsmanden, underrettede A om, at der verserede en skattestraffesag. Ombudsmanden kritiserede videre TSR for ikke at have orienteret A om at sagens behandling trak ud. Endelig kritiserede ombudsmanden TSR for ikke straks ved modtagelsen af A's anmodning om aktindsigt at have taget stilling til den.
Ombudsmanden henviste A til at ansøge om hel eller delvis eftergivelse af eventuelt pålagte morarenter med henvisning til den måde som sagen havde været behandlet på. (J. nr. 1994-830-200).