Ombudsmanden havde i en konkret sag modtaget oplysninger om skattemyndighedernes praksis ved behandlingen af sager om indeholdelse i løn m.v. efter kildeskattelovens § 73 hvoraf det blandt andet fremgik, at skatteydere i hvis løn det blev besluttet at foretage lønindeholdelse, ikke fik meddelelse om indeholdelsesafgørelsen. På den baggrund besluttede ombudsmanden af egen drift at indlede en undersøgelse af skattemyndighedernes fremgangsmåde i forbindelse med beslutning om lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73.
I en foreløbig udtalelse til Skatteministeriet (SKM) anførte ombudsmanden at beslutninger om lønindeholdelse må anses for afgørelser i forvaltningslovens forstand, og at skattemyndighederne i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager derfor er forpligtede til at efterleve forvaltningslovens krav til sagsbehandlingen. Ombudsmanden udtalte endvidere at forvaltningsafgørelser i almindelighed først kan anses for gyldige, når de er meddelt afgørelsens adressat.
SKM tilsluttede sig ombudsmandens opfattelse og erkendte at den af skattemyndighederne fulgte praksis ikke opfyldte disse krav. SKM ville derfor anmode Told- og Skattestyrelsen (TOS) om at præcisere forvaltningslovens krav til behandlingen af lønindeholdelsessager under drøftelser med de kommunale repræsentanter i TOS' kontaktudvalg med kommunerne vedrørende opkrævningen.
Ombudsmanden tog dette til efterretning og foretog herefter ikke videre i sagen. (J. nr. 1990-1869-29).