A klagede til mig over at Det Sociale Ankenævn for X Amt havde stadfæstet K Kommunes afslag på at yde ham kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48.
A præciserede at han alene ønskede min stillingtagen til selve afgørelsen. I en skrivelse af 3. februar 1993 til A redegjorde jeg for min begrænsede mulighed for at tage stilling til skønsmæssigt prægede vurderinger, og at der på denne baggrund ikke var udsigt til at jeg ville kunne hjælpe ham vedrørende selve afgørelsen. Jeg gjorde imidlertid opmærksom på at jeg ikke havde taget stilling til, om en nærmere undersøgelse af habilitetsspørgsmålet i sagen kunne forventes at føre til kritik.
Jeg modtog herefter en ny henvendelse fra A, idet han nu ønskede min stillingtagen til at Det Sociale Ankenævn for X Amt ikke havde fundet nævnsmedlemmet B inhabil ved behandlingen af A's klagesag.
Jeg indhentede en udtalelse fra Det Sociale Ankenævn for X Amt om habilitetsafgørelsen. I udtalelsen henholdt ankenævnet sig til skrivelser af 22. oktober, 10. november og 9. december 1992 til A. Jeg modtog endvidere sagens akter.
Af sagens akter fremgik det at A klagede til Amtsankenævnet for X Amt over, at socialudvalget i K Kommune afslog at yde A kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med A's pasning af hans multihandicappede søn i hjemmet. Amtsankenævnet traf afgørelse i A's klagesag den 13. november 1991. Amtsankenævnene blev nedlagt den 31. december 1991 og blev erstattet af de sociale ankenævn.
B var medlem af kommunalbestyrelsen i K Kommune for perioden, der udløb den 31. december 1989, og blev genvalgt for perioden 1. januar 1990 til 31. december 1993. Han var formand for kommunens sociale udvalg indtil den 31. december 1989. I perioden 1990-94 var B medlem af teknisk udvalg og økonomiudvalget, men ikke af det sociale udvalg.
A anmodede den 13. december 1991 ankenævnet om at få genoptaget sin klagesag. Ankenævnets formand, C, afviste i første omgang sagen. Da A den 27. april 1992 igen anmodede om genoptagelse på grund af nye lægelige oplysninger, besluttede nævnet på mødet den 4. november 1992 at genoptage sagen til behandling.
Forinden havde A den 28. juli 1992 rettet henvendelse til mig angående B's habilitet. A skrev følgende til belysning af forholdene:
"...
Situationen er, at det ene nævnsmedlem er byrådsmedlem i en kommune, hvor han bestrider en post i det økonomiske udvalg. I dette økonomiske udvalg pålægger man socialudvalget et meget stramt budget, der nødvendigvis må have den virkning, at socialudvalget afslår praktisk talt alle ansøgninger om ydelser. (I dette tilfælde ydelser angående et multihandicappet barn).
...
Efter min opfattelse vil nævnsmedlemmet have svært ved, at give klageren medhold, idet han skal hjem til sin kommune igen og her stå til regnskab for, at han har givet klageren medhold. Han vil jo meget let blive mødt med det spørgsmål - hvad er det for noget - her pålægger du os en stram økonomi, som vi forsøger at føre ud i livet - du foretager sabotage på det arbejde, som du har pålagt os.
..."
Da der på dette tidspunkt endnu ikke var truffet afgørelse i genoptagelsessagen, kunne jeg efter de regler, der gælder for min virksomhed, ikke behandle A's klage, men jeg foreslog A at gøre inhabilitetsindsigelsen gældende over for ankenævnet.
Det fremgår af sagen at A herefter rejste habilitetsspørgsmålet telefonisk over for en medarbejder i ankenævnet. Den 1. oktober 1992 meddelte nævnet A at B ikke var inhabil ved behandlingen af A's klagesager, da B ikke var bosat i K Kommune.
Denne oplysning var fejlagtig og blev rettet ved brev af 22. oktober 1992 til A. Det sociale ankenævn anførte bl.a.:
"...
Af lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender fremgår af § 2, stk. 2, at sager om ydelser mv. til enkeltpersoner ikke kan behandles i den samlede kommunalbestyrelse. Afgørelse i disse sager træffes af det eller de udvalg, i kommuner med magistratordning det eller de magistratmedlemmer, som efter kommunens styrelsesvedtægt varetager de pågældende sagsområder.
Da vedkommende nævnsmedlem efter de foreliggende oplysninger til ankenævnets sekretariat beklæder udvalgsposter i teknisk udvalg og økonomiudvalget og ikke beklæder udvalgsposter i socialudvalget, er vedkommende nævnsmedlem ikke inhabil i behandlingen af Deres klagesag. Der henvises her til § 16, stk. 3 i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.
..."
A skrev den 28. oktober 1992 til det sociale ankenævns formand statsamtmand C og redegjorde for, hvorfor A anså B for inhabil ved behandlingen af A's sager. A skrev bl.a.:
"...
Herefter skal jeg tillade at henlede opmærksomheden på, at nævnsmedlemmet som socialudvalgsformand i (K) Kommune, gentagne gange har behandlet sager vedr. vores multihandicappede søn med afslag til følge. En del af disse sager er efterfølgende blevet behandlet i det sociale ankenævn.
Det siger sig selv, at objektiviteten af mange grunde kan være svær at finde, når nævnsmedlemmet, er så kraftigt involveret på kommunens side i vores sag.
I den forbindelse skal jeg anføre, at hvis ordet "inhabil" skal have en seriøs betydning, må nævnsmedlemmet absolut være inhabil - der er simpelthen for mange bindeled - (K) Kommune/socialudvalgsformand/ankesager/post i økonomiudvalg.
..."
Som svar på dette brev skrev det sociale ankenævn den 10. november 1992 følgende til A:
"Under henvisning til Deres skrivelse af 28.10.1992 hvoraf fremgår, at De betragter medlem af det sociale ankenævn (B) som inhabil ved behandlingen af Deres klagesag, skal det herved meddeles Dem, at (B) ikke er fundet inhabil med hensyn til at deltage i behandlingen af Deres klagesag.
(B) ophørte som socialudvalgsformand den 31.12.1989, og af tidligere klagesag omhandlende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til Dem fremgår, at De den 04.06.1991 rettede henvendelse til socialforvaltningen med ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. På dette tidspunkt var (B) ikke formand eller medlem af socialudvalget i Deres kommune og har således ikke tidligere deltaget i behandlingen af den konkrete sag.
Imidlertid er behandlingen af klagesagen tilrettelagt således, at (B) ikke har deltaget i behandlingen af denne sag.
..."
I brev af 9. december 1992 oplyste det sociale ankenævn A om, hvilke af nævnets medlemmer, der havde deltaget i behandlingen af A's sager, herunder ankesagen og genoptagelsessagen. B var ikke på denne liste.
A klagede den 30. november 1992 til Den Sociale Ankestyrelse over afgørelsen herunder habilitetsspørgsmålet. Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke sagen af principiel betydning og kunne derfor ikke behandle sagen.
Den 17. maj 1993 modtog jeg A's klage over Det Sociale Ankenævn for X Amts afgørelse vedrørende B's habilitet.
En medarbejder i X Amt meddelte telefonisk en af mine medarbejdere, at B først blev medlem af Det Sociale Ankenævn for X Amt den 1. januar 1992, og at han ikke havde været medlem af det nu nedlagte amtsankenævn.
I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende:
"(B) var ikke medlem af Amtsankenævnet, da der blev truffet afgørelse i Deres ankesag den 13. november 1991. I forbindelse med denne afgørelse er der således intet problem vedrørende (B's) habilitet. Det sociale ankenævn genoptog sagen til fornyet behandling og traf ny afgørelse den 4. november 1992. På dette tidspunkt var (B) medlem af nævnet. Ankenævnet har i skrivelser af 10. november og 9. december 1992 meddelt Dem, at (B) ikke har deltaget i nævnets behandling af Deres sag i forbindelse med afgørelsen af 4. november 1992.
Herefter må jeg lægge til grund, at (B) ikke på noget tidspunkt har deltaget i ankenævnets behandling af sagen, og at der allerede af denne grund ikke har foreligget spørgsmål om speciel inhabilitet.
Ankenævnet meddelte Dem imidlertid i skrivelsen af 10. november 1992, at nævnet ikke anså (B) for inhabil ved behandlingen af sagen. Denne tilkendegivelse anser De for uberettiget.
Ved bedømmelsen af dette spørgsmål kommer følgende bestemmelser i betragtning:
Forvaltningslovens § 3, som har følgende indhold:
"§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
...
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
...
Stk. 3. Den der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag."
Bestemmelsen i forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 4, omfatter kun de tilfælde, hvor den pågældende tidligere har medvirket ved afgørelsen i den konkrete sag. Det forhold, at (B) tidligere har behandlet andre af Deres sager som medlem af socialudvalget i (K) Kommune, bevirker derfor ikke, at han bedømt efter denne bestemmelse kan anses for inhabil.
Opsamlingsbestemmelsen i forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5 finder anvendelse, hvis der foreligger omstændigheder som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
De har til støtte for at anse (B) for inhabil henvist til, at han var medlem af kommunalbestyrelsen, at han var medlem af kommunens økonomiudvalg, at han tidligere havde været formand for kommunens socialudvalg, samt at han i tidligere sager havde været med til at træffe afgørelse om afslag på hjælp i henhold til § 48 i bistandsloven til Dem.
Ved vurderingen kommer også følgende bestemmelser i betragtning:
- 16 i den sociale styrelseslov, som har følgende indhold:
"§ 16. I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er klageinstans for afgørelser truffet af de primærkommunale myndigheder, der er nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets formand er statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges af socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet.
...
Stk. 3. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der som udvalgsmedlemmer eller magistratsmedlemmer træffer afgørelse i enkeltsager, jvf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder kommunalt ansatte, som deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes kompetence.
..."
Det fremgår af bestemmelsen, at to af det sociale ankenævns medlemmer skal udpeges efter indstilling fra kommuneforeningen i det pågældende amt. Det er således forudsat, at medlemmer af kommunalbestyrelser i amtet kan udpeges som medlemmer af nævnene.
- 16, stk. 3, forbyder, at medlemmer af primærkommunale socialudvalg kan udpeges som medlemmer af ankenævnet. Bestemmelsen bygger bl.a. på den retsopfattelse, at medlemmer af det sociale udvalg vil være specielt inhabile ved ankenævnets behandling af klager over afgørelser, som de pågældende som medlemmer af primærkommunens socialudvalg er ansvarlige for.
At en person er medlem af byrådet eller et andet udvalg end det sociale udvalg i en kommune i det amt, der er omfattet af ankenævnets stedlige kompetence, udelukker som det ses ikke den pågældende fra medlemskab af nævnet.
Bestemmelsen må således antages at bygge på den opfattelse, at medlemskab af et byråd eller et udvalg, som ikke er undergivet ankenævnets kompetence, ikke i sig selv indebærer, at pågældende er speciel inhabil ved nævnets behandling af klager over afgørelser truffet af kommunens sociale udvalg.
I den foreliggende sag gør der sig imidlertid det specielle gældende, at (B) havde været medlem af og formand for (K) Kommunes socialudvalg, og at han efter det oplyste i den forbindelse flere gange har været med til at træffe afgørelse om at afslå ansøgninger fra Dem om hjælp efter bistandslovens § 48. Under disse omstændigheder kan der efter min mening rejses tvivl om, hvorvidt (B) burde medvirke ved ankenævnets behandling af den foreliggende sag.
Da spørgsmålet må anses for tvivlsomt, og da (B) rent faktisk ikke deltog i nævnets behandling af Deres sag, har jeg ikke fundet at burde foretage mig videre vedrørende spørgsmålet.
..."