En kommune indkaldte en social- og sundhedshjælper til en tjenstlig samtale for at aftale vilkårene for hendes fratræden. Baggrunden var en e-mail, som kvinden havde sendt til sin fagforening – med en kopi til kommunens administrerende direktør. Under samtalen fik kvinden at vide, at hun blev indstillet til afskedigelse, fordi kommunen vurderede, at det fremtidige samarbejde ikke kunne fungere. Kvinden var under sagen repræsenteret af sin mand.
Under ombudsmandens behandling af sagen kom kommunen med nye oplysninger om formålet med den tjenstlige samtale og baggrunden for afskedigelsen.
Ombudsmanden udtalte, at han – under tvivl – lagde kommunens efterfølgende oplysninger til grund for sin behandling af sagen. Det skyldtes, at oplysningerne efter ombudsmandsloven var afgivet under sandhedspligt.
Ombudsmanden udtalte, at det efter hans opfattelse var noget tvivlsomt, om det havde været nødvendigt at indkalde kvinden til en tjenstlig samtale. Under alle omstændigheder anså ombudsmanden det for særdeles kritisabelt, at kvinden ikke var blevet oplyst om det korrekte formål med samtalen. Efter ombudsmandens opfattelse havde dette været medvirkende til unødigt at skabe eller optrappe et konfliktniveau i sagen. Ombudsmanden mente også, at kommunens partshøring havde været særdeles kritisabel.
Efter ombudsmandens opfattelse var der samlet set ikke grundlag for at afskedige kvinden på grund af aktuelle samarbejdsproblemer eller væsentlig risiko for fremtidige samarbejdsproblemer. Ombudsmanden bemærkede i øvrigt, at en myndighed ikke uden videre kan lade det komme en part til skade, hvis en partsrepræsentant efter myndighedens opfattelse skader partens interesser.
Ombudsmanden henstillede til kommunen at genoptage sagens behandling.
(Sag nr. 15/02372)