På baggrund af en henvendelse fra en advokat undersøgte ombudsmanden, om DRs praksis med normalt at friholde sine medarbejdere for omkostninger (herunder bøder, erstatning og sagsomkostninger), som de var blevet pålagt i forbindelse med f.eks. straffesager anlagt mod dem for forhold udført i tjenesten, var lovlig.
Efter en samlet vurdering – herunder bl.a. af forarbejderne til radio- og fjernsynsloven, den nærmere rækkevidde af DRs praksis og oplysningerne om branchepraksis på området – fandt ombudsmanden ikke grundlag for at anse DRs praksis for retsstridig.
Det måtte efter ombudsmandens opfattelse samtidig anerkendes, at der var tale om en usædvanlig anvendelse af offentlige midler, når DR dækkede beløb, som dens ansatte var blevet pålagt at betale i anledning af strafbare eller i øvrigt retsstridige handlinger. Det kunne bl.a. opfattes som stående i modsætning til det individualansvar, som retsordenen i de pågældende tilfælde byggede på.
Da det ikke fremgik, at Folketinget – f.eks. ved vedtagelsen af radio- og fjernsynsloven – havde forholdt sig til spørgsmålet, orienterede ombudsmanden Kulturministeriet, Folketingets Retsudvalg og Folketingets Kulturudvalg, med henblik på at lovgivningsmagten kunne overveje på et tidspunkt at forholde sig udtrykkeligt til spørgsmålet, eventuelt ved indførelse af en særlig hjemmel i radio- og fjernsynsloven.
Ombudsmanden henstillede endvidere bl.a., at DR overvejede at tydeliggøre i sine etiske retningslinjer, at det aldrig – uanset hvilke journalistiske formål det måtte tjene – kunne komme på tale f.eks. at foretage eller medvirke til handlinger, som man med sikkerhed eller sandsynlighed anså for strafbare eller på anden måde retsstridige.
(Sag nr. 15/00822)