En journalist havde anmodet Social- og Indenrigsministeriet (nu Økonomi- og Indenrigsministeriet) om at oplyse, hvor mange stillere partierne Dansk Samling, Danskernes Parti og De Nye Borgerlige havde fået på daværende tidspunkt.
Social- og Indenrigsministeriet gav afslag på aktindsigt i form af dataudtræk fra vælgererklæringssystemet (offentlighedslovens § 11) og henviste til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ministeriet begrundede bl.a. afslaget med, at de omhandlede oplysninger ikke skulle kunne indgå som et element i forbindelse med statsministerens beslutning om fastsættelse af en valgdato. Endvidere begrundede ministeriet afslaget med, at hvis partierne løbende skulle stå offentligt til regnskab for fremdriften i deres indsamling af vælgererklæringer, ville det enkelte parti blive frataget den reelle rådighed over, hvornår partiet anmeldte sig som opstillingsberettiget. Ministeriet anførte også, at offentlighed omkring de omhandlede oplysninger ville være en utilsigtet konsekvens af digitaliseringen af processen om vælgererklæringer.
Det var samlet set ombudsmandens opfattelse, at Social- og Indenrigsministeriet ikke med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, på det foreliggende grundlag kunne undlade at give aktindsigt i form af et dataudtræk af de omhandlede oplysninger, jf. offentlighedslovens § 11.
Ombudsmanden henstillede derfor til Økonomi- og Indenrigsministeriet at genoptage sagen og – i lyset af det, som han havde anført – træffe en ny afgørelse om dataudtræk af de omhandlede oplysninger.
Ombudsmanden gjorde samtidig Økonomi- og Indenrigsministeriet opmærksom på, at hvis ministeriet mente, at det ikke var ønskeligt, at der var ret til aktindsigt i de omhandlede oplysninger, ville spørgsmålet kunne søges afklaret lovgivningsmæssigt, f.eks. i valglovgivningen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet traf herefter en ny afgørelse om aktindsigt i form af dataudtræk.
(Sag nr. 16/03025)