Da det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter afslog at give en borger aktindsigt i datagrundlaget bag en analyse af gældsforhold i andelsbo-ligforeninger, klagede han til ombudsmanden.
Ministeriet havde lagt til grund, at borgerens anmodning angik nøgleoplysninger om andelsboligforeninger, som var indberettet til ministeriets IT-system Andelsboliginfo af andelsboligforeningerne selv og af realkreditinstitutter mv.
Da oplysningerne ikke fandtes i fysiske eller elektroniske dokumenter, havde ministeriet taget stilling til, om borgeren havde ret til et dataudtræk af oplysningerne i Andelsboliginfo efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 11.
Ministeriet begrundede bl.a. sit afslag med, at anonymiseringen af fortrolige oplysninger ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer som forudsat i lovens § 11, stk. 1. Ministeriet lagde herved til grund, at de finansielle nøgleoplysninger, som var indberettet af realkreditinstitutter mv., var omfattet af særlig tavshedspligt efter offentlighedslovens § 35, jf. § 117 i lov om finansiel virksomhed, og derfor skulle anonymiseres i et eventuelt dataudtræk.
Ombudsmanden konstaterede, at § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed isoleret set ikke er en særlig tavshedspligtbestemmelse i offentlighedslovens forstand, da bestemmelsen ikke er rettet mod offentlige myndigheder, men ansatte mfl. i finansielle virksomheder. Bl.a. fordi også modtagere af tavshedsbelagte oplysninger efter bestemmelsens stk. 2 omfattes af tavshedspligten, var ombudsmanden dog enig med myndighederne i, at § 117 måtte anses for en særlig tavshedspligtbestemmelse.
Ombudsmanden var også enig i, at de finansielle nøgleoplysninger var omfattet af § 117’s anvendelsesområde og derfor skulle anonymiseres. Da ombudsmanden endvidere var enig i, at det ville kræve mere end få og enkle kommandoer at foretage en sammenstilling og tilstrækkelig effektiv anonymisering af de finansielle nøgleoplysninger, mente han ligesom myndighederne ikke, at borgeren havde ret til et udtræk af disse oplysninger.
Ombudsmanden var desuden enig i, at det samlede dataudtræk ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer og derfor ikke skulle udleveres.
(Sag nr. 16/00380)