En far, som var værge for sin mentalt retarderede datter, fik afslag på at få behandlet en klage ved Ankestyrelsen. Faren ønskede at klage over, at kommunen ikke ville anvende magt over for hans datter, idet han ønskede, at datteren i medfør af servicelovens § 125, stk. 1, skulle have en GPS på sig, så man kunne sikre, at hun ikke forlod den institution, hvor hun boede.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere Ankestyrelsens afslag på at behandle farens klage. Ombudsmanden mente dog, at det var uklart, hvordan klagereglerne i servicelovens § 133, stk. 1 og 3, skulle forstås, og om Ankestyrelsen havde ret i, at det ville være i strid med formålet med servicelovens regler om magtanvendelse, hvis værger m.fl. havde mulighed for at klage over en kommunes afslag på at anvende magt.
Ombudsmanden orienterede derfor efter ombudsmandslovens § 12, stk. 1, Folketinget og Børne- og Socialministeriet om sagen, med henblik på at det kunne overvejes, om der var behov for en afklaring af retstilstanden via lovgivning.
(Sag nr. 16/01606)