A klagede over Trafikministeriets afgørelse af 18. september 1990 vedrørende Statens Luftfartsvæsens afskedigelse af ham.
A gjorde blandt andet gældende, at Statens Luftfartsvæsen i forbindelse med afskedigelsen af ham havde tilsidesat reglerne om notatpligt, partshøring og begrundelse.
I en skrivelse til A udtalte jeg følgende:
"Ombudsmanden har i praksis lagt til grund, at der i sager om uansøgt afsked på grund af påstået uegnethed, påståede samarbejdsvanskeligheder m.v. gælder en almindelig, ulovbestemt retsgrundsætning om, at der, inden afskedigelse sker, i almindelighed bør gives den ansatte en redegørelse for grundlaget for den påtænkte afskedigelse. Redegørelsen, der efter omstændighederne bør være skriftlig, må indeholde en angivelse af de forhold fra den ansattes side, der lægges vægt på og, hvis der foreligger bevismæssige spørgsmål, en angivelse af det bevismæssige grundlag for, at de pågældende forhold antages at foreligge. Den ansatte skal på den baggrund have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, der kan indgå i grundlaget for afskedigelsesmyndighedens endelige stillingtagen.
Denne almindelige retsgrundsætning, der omfatter såvel det faktiske som det retlige grundlag for den påtænkte afskedigelse, gælder ved siden af og i tilslutning til forvaltningslovens regler om partshøring (jf. Jon Andersen i Ugeskrift for Retsvæsen 1988 B, s. 306 ff, samt Jørgen Mathiassen: Forvaltningspersonellet, Jurist- og Økonomforbundets forlag 1990, s. 121 f).
Der blev ikke forud for afskedigelsen af Dem den 9. december 1988 udarbejdet en samlet skriftlig redegørelse for grundlaget for den påtænkte afskedigelse. En sådan redegørelse, der i sig selv opfylder kravene i ovennævnte grundsætning, blev, så vidt jeg forstår, heller ikke givet på de møder, De havde med direktøren for Statens Luftfartsvæsen og med Deres kontorchef henholdsvis den 28. november 1988 og den 1. december 1988.
Som Deres ansættelsesforhold i Statens Luftfartsvæsen var forløbet gennem årene og særlig i tiden fra februar 1988 (hvor De modtog en advarsel) og under hensyn til de stærkt kritiske tilkendegivelser De flere gange i denne periode modtog såvel skriftligt som mundtligt fra Deres chef vedrørende Deres arbejdsindsats, finder jeg imidlertid ikke, at der hos Dem kan have været tvivl om, hvad grundlaget for afskedigelsen var. De havde lejlighed til at udtale Dem herom.
Jeg finder herefter ikke at have tilstrækkeligt grundlag for kritik af Statens Luftfartsvæsens fremgangsmåde i forbindelse med afskedigelsen af Dem.
Til brug for Trafikministeriets behandling af Deres klage over afskedigelsen indhentede ministeriet en udtalelse af 28. august 1990 fra Statens Luftfartsvæsen. Der er tale om en 4 sider lang skrivelse, hvori der redegøres for forløbet af Deres ansættelsesforhold siden 1974 og særligt for perioden fra februar 1988 til december samme år, hvor afskedigelsen skete. Bl.a. gennem henvisninger til vedlagte bilag konkretiseres kritikken af Deres arbejdsindsats, og der fremsættes kommentarer til den kritik af Statens Luftfartsvæsens sagsbehandling, som De havde anført i klagen til ministeriet.
På baggrund af Statens Luftfartsvæsens udtalelse traf ministeriet i skrivelse af 18. september 1990 afgørelse i klagesagen. Trafikministeriet fandt ikke grundlag for at kritisere Statens Luftfartsvæsens afgørelse og sagsbehandling i forhold til Dem.
Samtidig med ministeriets afgørelse modtog De en kopi af Statens Luftfartsvæsens udtalelse.
Det er efter min opfattelse en fejl fra Trafikministeriets side, at De ikke modtog kopi af udtalelsen - og på det grundlag fik lejlighed til at fremkomme med en udtalelse - inden ministeriet traf afgørelse i klagesagen.
Pligten til partshøring med hensyn til en sådan udtalelse følger dels af almindelige retsgrundsætninger vedrørende kontradiktion i afskedigelsessager, jf. ovenfor, dels af forvaltningslovens § 19, stk. 1, således som denne bestemmelses anvendelsesområde er beskrevet i motiverne og fastlagt i praksis, jf. bl.a. sagen omtalt i Folketingets Ombudsmands Beretning 1989, s. 188 f. Udtrykket "oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder" skal således forstås i relativ bred forstand. Det omfatter enhver oplysning, der bidrager til at skabe klarhed om en (påtænkt) afgørelses faktiske og bevismæssige grundlag og vil således også kunne omfatte vurderinger og bemærkninger vedrørende faktiske forløb og omstændigheder, uanset at der ikke herved i sig selv bringes nye faktiske oplysninger frem.
Jeg har gjort Trafikministeriet bekendt med min opfattelse, men finder ikke herudover, at der er grundlag for at foretage videre i sagen."