To foreninger klagede over den daværende boligministers afvisning af at tage stilling til bl.a. Ishøj Kommunes administration af reglerne om udlejning af boliger over for indvandrere, så længe der ved Østre Landsret verserede retssag herom mellem 2 indvandrerfamilier og Ishøj Kommune. (Østre Landsret afsagde dom i sagen den 22. januar 1991).
Foreningerne mente, at ministeren havde tilsidesat sine tilsynsbeføjelser efter lov om boligbyggeri, idet der efter foreningernes opfattelse utvivlsomt var tale om diskrimination. Foreningerne henviste herved til en skrivelse af 27. juni 1990 fra Bygge- og Boligstyrelsen, hvori styrelsen som svar på en konkret klage over et boligselskab havde anført:
" ...
Boligstyrelsen skal bemærke, at det er korrekt, at styrelsen tidligere har givet udtryk for, at indvandrere ikke må diskrimineres, men at de af integrationshensyn gerne må søges spredt i forskellige opgange og bebyggelser.
...
I de almennyttige andelsboligforeninger har det medlem med det laveste nr., der efterspørger den pågældende lejlighed og som opfylder de almindelige vilkår i relation til indkomst og husstandsstørrelse og sammensætning et egentligt krav på at blive boligtager i den pågældende lejlighed, med mindre kommunen udnytter en kommunal anvisningsret efter de herom gældende bestemmelser. Integrationshensyn kan derfor alene varetages ved, at man ved forhandling med de pågældende indvandrere søger at få dem til at acceptere en tilsvarende lejlighed i en anden opgang eller en anden bebyggelse.
..."
Boligstyrelsen bemærkede herefter, at den endelige afgørelse henhørte under domstolene, og at styrelsen var bekendt med den verserende retssag ved Østre Landsret.
Det fremgik endvidere af sagen, at boligministeren den 24. august 1990 holdt et møde med Ishøj Kommunes borgmester om kommunens praksis ved anvisning af boliger. I en pressemeddelelse efter mødet hed det:
" ...
"- Det er vigtigt, at lovgivningen forsyner kommunerne og de almennyttige boligselskaber med nogle redskaber til at forhindre ghettodannelser. Vi skal kunne skabe socialt velfungerende boligmiljøer", siger boligminister Agnete Laustsen efter en drøftelse i dag med borgmester Per Madsen, Ishøj Kommune, om kommunens praksis ved anvisning af boliger.
Mødet var indkaldt efter ønske fra Ishøj Kommune, som anmodede boligministeren om en vurdering af reglerne for anvisning af almennyttige boliger. Borgmester Per Madsen orienterede boligminister Agnete Laustsen om kommunens anvisningspraksis.
"- Jeg vil i den kommende tid tage kontakt med de kommunale organisationer for at få et indtryk af, om der, efter kommunernes opfattelse, er et behov for bedre at kunne varetage hensynet til integration af særligt vanskeligt stillede sociale, herunder nationale befolkningsgrupper", siger boligminister Agnete Laustsen efter mødet med Ishøj Kommune.
" - På baggrund af disse kontakter vil jeg overveje behovet for en lovændring, der præciserer, hvordan kommuner og almennyttige bebyggelser mest hensigtsmæssigt kan varetage integrationshensyn ved anvisning af boliger."
" - De gældende udlejningsregler blev jo fastsat på et tidspunkt, hvor man ikke kendte de nuværende problemer med at integrere forskellige befolkningsgrupper", siger boligminister Agnete Laustsen.
"- Flere kommuner har i den seneste tid gjort opmærksom på, at der er et behov for at kunne varetage disse integrationshensyn i forbindelse med udlejning af almennyttige boliger".
Boligminister Agnete Laustsen vil, så længe der verserer en retssag mellem Ishøj Kommune og en lokal interessegruppe, ikke tage stilling til, om Ishøj Kommunes fortolkning af reglerne for boliganvisning i det almennyttige byggeri er lovlig."
..."
I anledning af foreningernes klage indhentede jeg en udtalelse af 2. november 1990 fra boligministeren. Ministeren henholdt sig til pressemeddelelsen af 24. august 1990, samt til ministerens besvarelse den 26. september 1990 af spørgsmål 273-276 fra Boligudvalget (vedrørende eventuel ændring af reglerne om boliganvisning med henblik på integrationen af indvandrere). I tilslutning hertil anførte ministeren:
" ...
Det skal i den forbindelse tilføjes, at der er tale om et spørgsmål, hvis afgørelse henhører under domstolene, og at en domstolsafgørelse i sagen er nært forestående.
På denne baggrund finder Boligministeriet det naturligt at afvente retssagens udfald, inden der tages stilling til, hvorledes man bør forholde sig i sagen. Herved forudsættes, at de implicerede kommuner tager en domstolsafgørelse til efterretning og i fremtiden administrerer i overensstemmelse hermed.
Som nævnt i svaret til boligudvalget er det hensigten - uanset retssagens udfald - at søge integrationsproblemerne i almennyttigt byggeri løst på en måde, der indebærer, at særlige socialgrupper ikke har større vanskeligheder med at få tildelt en almennyttig lejlighed end andre.
Til slut skal oplyses, at der er optaget kontakt med de kommunale organisationer for sammen med disse at finde frem til en hensigtsmæssig løsning af integrationsproblemerne, og at bestræbelserne for at lette integrationen af særlige sociale grupper vil fortsætte, uanset hvilket udfald retssagen måtte få.
..."
I en skrivelse til foreningerne udtalte jeg følgende:
"Det spørgsmål, der foreligger til min bedømmelse, er alene, om boligministeren har kunnet afvise at foretage noget i anledning af henvendelser om mulig diskrimination under henvisning til, at der for tiden verserer en retssag vedrørende samme spørgsmål. Min undersøgelse omfatter således ikke det materielle spørgsmål om lovligheden af kommunernes fremgangsmåde, jf. min skrivelse af 13. september 1990 til foreningerne.
Efter § 18, stk. 1, i lov om boligbyggeri (nu lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990) fører kommunalbestyrelsen tilsyn med de almennyttige boligselskaber efter regler, der fastsættes af boligministeren.
Sådanne regler er fastsat i kapitel 12 i bekendtgørelse nr. 784 af 14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed og i cirkulære nr. 27 af 14. marts 1986 om organisation og udlejning af almennyttigt byggeri.
Efter § 33 i bekendtgørelsen påser kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang, at selskaberne tilrettelægger overdragelsen af ledige lejligheder i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsens § 19. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at overdragelsen skal godkendes i hvert enkelt tilfælde, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Efter lovens § 18, stk. 2, og bekendtgørelsens § 27 kan kommunalbestyrelsen "træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Efter lovens § 18, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen "i særlige tilfælde" udpege en forretningsfører til midlertidig varetagelse af selskabets funktioner.
Boligministeren (Boligstyrelsen) har efter lovens § 18, stk. 6, samme beføjelser. Herudover kan boligministeren efter bestemmelsens 2. pkt. "søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler ...(selskabet) ... fremtvunget ved pålæg af daglige bøder ..."
Boligministeren har således hjemmel til at gribe ind direkte over for boligselskaber, der efter ministerens opfattelse ikke overholder de gældende regler, og gennemtvingelse kan ske ved pålæg af tvangsbøder.
Derimod har boligministeren ikke hjemmel til at gribe ind direkte over for kommunens administration. Ministeriet kan alene afgive henstillinger m.v., der eventuelt vil kunne søges gennemtvunget ved anmodning over for tilsynsmyndigheden om anvendelse af foranstaltninger efter § 61 i den kommunale styrelseslov, eller ved overgivelse af sagen til anklagemyndigheden. Det må i den forbindelse antages, at Boligministeriet som øverste administrative myndighed på området har en pligt til at følge udviklingen inden for ressortområdet. Denne pligt omfatter også en vis kontrol med, at kommunerne opfylder deres tilsynsforpligtelser, og i givet fald en pligt til at tage skridt til at søge retsstridig adfærd standset.
Boligstyrelsen har i den ovennævnte skrivelse af 27. juni 1990 tilkendegivet sin opfattelse af retstilstanden. Styrelsen har samtidig tilkendegivet, at den endelige afgørelse henhører under domstolene, og i denne forbindelse henvist til den verserende retssag ved Østre Landsret. Styrelsen foretog ikke videre i sagen. Boligministeren har som øverste ansvarlige på boligområdet ikke ønsket at fremkomme med en tilkendegivelse vedrørende retstilstanden, så længe der verserer retssag om spørgsmålet ved Østre Landsret.
Retssagen vedrører Ishøj Kommunes administration af boliglovgivningen og den praksis, kommunen siden 1976 har fulgt ved udlejning af boliger i almennyttigt byggeri til indvandrere.
Lovligheden af kommunens administration har været omtvistet siden da - uden at der kan siges at have udfældet sig nogen sikker opfattelse af retstilstanden (der kan bl.a. henvises til sagen omtalt i Folketingets Ombudsmands Beretning 1976, s. 377).
Under hensyn hertil og til, at der på tidspunktet for boligministerens tilkendegivelse om ikke at ville tage stilling, før Østre Landsret havde afsagt dom i sagen, forelå oplysninger om, at dommen kunne forventes at falde inden for nogle få måneder, kan det i det konkrete tilfælde ikke give mig tilstrækkeligt grundlag for kritik, at boligministeren har villet afvente retssagens udfald, før hun udtalte sig nærmere om retstilstanden eller i øvrigt foretog videre i anledning af klager over administrationen.