En journalist klagede over, at Rigspolitiet og Justitsministeriet delvist havde afslået aktindsigt efter generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, i dokumenter, som myndighederne forventede ville indgå i en kommende uvildig undersøgelse, f.eks. en advokatundersøgelse. Myndighederne anførte, at udlevering af dokumenterne kunne skade gennemførelsen af undersøgelsen.
Ombudsmanden konstaterede på baggrund af navnlig Justitsministeriets høringssvar, at ministeriet ikke havde afslået aktindsigt med den begrundelse, at det var forventeligt eller dog muligt, at dokumenterne (evt. tillige) ville indgå i en undersøgelses- eller granskningskommission.
Ombudsmanden udtalte, at hensynet til at undgå at skade en verserende eller kommende undersøgelse af sagsforløb mv. i forvaltningen var et sagligt hensyn efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Efter ombudsmandens opfattelse var der dog ikke forhold i den konkrete sag, der gav grund til at tro, at aktindsigt kunne skade den forventede undersøgelse.
Til støtte for afslaget havde myndighederne desuden anført, at udlevering af dokumenterne kunne føre til, at medierne foretog sideløbende undersøgelser af de spørgsmål, som skulle indgå i den forventede undersøgelse.
Efter ombudsmandens opfattelse var et hensyn til at undgå mediers sideløbende undersøgelser ikke i sig selv et sagligt hensyn efter offentlighedslovens § 33, nr. 5. Tværtimod er det klare udgangspunkt efter loven, at bl.a. mediernes ret til indsigt i forvaltningens oplysninger gælder, uanset om der er taget initiativ til andre undersøgelser af de sagsforløb mv., som oplysningerne angår. Ombudsmanden tilføjede, at sandsynligheden for, at medierne giver en retvisende beskrivelse af det passerede, må forventes at blive større ved, at de kan få indsigt i relevant materiale.
Ombudsmanden henstillede på den baggrund, at Justitsministeriet genoptog sagen. Ministeriet havde i den forbindelse oplyst, at de relevante dokumenter efterfølgende også var sendt til en granskningskommission.
(Sag nr. 21/01685)