En journalist klagede over, at Statsministeriet havde afslået aktindsigt i et dokument, som ministeriet forventede ville indgå i en kommende granskningskommissions arbejde. Afslaget var givet med henvisning til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5.
Ifølge forarbejderne til § 33, nr. 5, kan bestemmelsen efter omstændighederne anvendes til at afslå aktindsigt i materiale til en kommende undersøgelseskommission. I lyset af de væsentlige ligheder mellem undersøgelses- og granskningskommissioner kunne ombudsmanden ikke kritisere Statsministeriets vurdering, hvorefter § 33, nr. 5, også kan anvendes i relation til materiale til en kommende granskningskommission.
I forhold til den konkrete akt kunne ombudsmanden heller ikke kritisere afslaget på aktindsigt. Ombudsmanden udtalte – med henvisning til forarbejderne til § 33, nr. 5 – bl.a., at han ikke havde grundlag for at kritisere vurderingen af, at nedsættelsen af en granskningskommission var nært forestående på tidspunktet for Statsministeriets afgørelse, eller vurderingen af, at den konkrete akt ville indgå i og være af central betydning for undersøgelsen. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at konkludere, at Statsministeriet havde spekuleret i at vente med at træffe afgørelse i aktindsigtssagen.
Derudover kunne ombudsmanden ikke kritisere Statsministeriets vurdering, hvorefter eventuelle miljøoplysninger i den pågældende akt kunne undtages fra aktindsigt efter generalklausulen i § 13, stk. 1, nr. 6, i den tidligere offentlighedslov, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 5-6, og miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra c.
(Sag nr. 21/00558)