Ombudsmandens egen drift-undersøgelse omfattede myndighedernes revurderingskadence i sager om opholdspligt, meldepligt og underretningspligt (kontrolforanstaltninger) samt sagsbehandlingstiden i klagesager over afgørelser om meldepligt. Derudover vedrørte undersøgelsen myndighedernes praksis for revurdering af afgørelser om kontrolforanstaltninger, når en udlænding er forsvundet eller frihedsberøvet.
Overordnet set var der efter ombudsmandens opfattelse sket væsentlige forbedringer i myndighedernes revurderingskadence og sagsbehandlingstid, herunder set i forhold til tidligere ombudsmandsundersøgelser. Ombudsmanden fandt dog revurderingskadencen i en række sager om henholdsvis opholdspligt og underretningspligt kritisabel.
Ombudsmanden erklærede sig enig med myndighederne i, at de – uanset om den pågældende udlænding er forsvundet – skal foretage en vurdering af, om en kontrolforanstaltning skal opretholdes, så snart myndighederne har oplysninger, der indikerer, at udlændingen ikke længere skal være pålagt den pågældende kontrolforanstaltning.
Ombudsmanden havde ingen bemærkninger til, at myndighederne ikke revurderer kontrolforanstaltninger, mens en udlænding er frihedsberøvet.
(Sag nr. 19/05771)