Styrelsen for Patientklager afslog, at en journalist på vegne af et forældrepar kunne få indsigt i deres afdøde 16-årige datters journal.
Styrelsen traf afgørelse i sagen efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9 om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv. Styrelsen henviste til, at sundhedspersoner som udgangspunkt har tavshedspligt efter sundhedslovens § 40, men at der kan ske videregivelse af helbredsoplysninger mv. om en afdød til afdødes nærmeste pårørende efter sundhedslovens § 45 eller § 43, stk. 2, nr. 2, hvis betingelserne i disse bestemmelser er opfyldt. Styrelsen fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at oplysningerne ikke kunne udleveres, fordi det måtte antages at stride mod datterens ønske, at forældrene fik helbredsoplysninger om hende, og fordi der ikke var tilstrækkeligt tungtvejende hensyn, der kunne begrunde en udlevering af journalen mod datterens ønske.
Ombudsmanden var enig med styrelsen i, at sagen skulle behandles efter reglerne i kapitel 9 i sundhedsloven. Ombudsmanden henviste til, at særreguleringen af spørgsmålet om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger mv. om afdøde patienter i sundhedsloven – efter almindelige lovfortolkningsprincipper – som udgangspunkt finder anvendelse forud for anden og mere generel regulering. Ombudsmanden bemærkede i øvrigt, at det følger af forarbejderne til databeskyttelsesloven, at denne lov ikke har til hensigt at berøre eksisterende særregulering af oplysninger om afdøde personer i bl.a. sundhedslovens § 45, og at retten til indsigt i oplysninger efter offentlighedsloven begrænses af særlige tavshedspligtsbestemmelser som f.eks. sundhedslovens § 40.
Ombudsmanden mente heller ikke, at der var udsigt til, at han kunne kritisere styrelsens konkrete vurdering af, at oplysningerne ikke kunne udleveres efter sundhedslovens bestemmelser. Han besluttede derfor – i medfør af ombudsmandslovens § 16, stk. 1 – ikke at indlede en egentlig undersøgelse af sagen.
(Sag nr. 21/02350)