En kommune modtog i 2011 et brev fra et teleselskab med et oplæg om, hvad selskabet mente var et rimeligt pris-/lejeniveau i kommunen. Oplægget vedrørte prisen på leje af bygninger og arealer til digital teleinfrastruktur. I oplægget anfægtede teleselskabet kommunens hidtidige prisstruktur, som var vedtaget i 2008 og havde ført til en fordobling af lejeniveauet. En konsulent, der beskæftigede sig med rådgivning på området, fik i forbindelse med sit arbejde kendskab til eksistensen af teleselskabets brev, som han derefter søgte kommunen om aktindsigt i.
Kommunen afslog anmodningen om aktindsigt – i første omgang fuldstændigt. Efter at konsulenten havde indbragt sagen for Statsforvaltningen Hovedstaden, gav kommunen ham aktindsigt i teleselskabets brev til kommunen. Kommunen udeholdt dog de beløb, der var angivet i brevet (herefter prisoplægget) og henviste herved til statsforvaltningens udtalelse som kommunal tilsynsmyndighed.
Ombudsmanden var enig med statsforvaltningen i, at prisoplægget efter sin karakter var omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 (oplysninger om drifts- og forretningsforhold). Derimod mente ombudsmanden ikke, at kommunen på det foreliggende grundlag havde sandsynliggjort, at indrømmelse af aktindsigt i prisoplægget ville være af væsentlig økonomisk betydning for teleselskabet. Ombudsmanden henstillede derfor, at sagen blev genoptaget, og at der blev truffet en ny afgørelse.
Statsforvaltningen genoptog sagen og tilsluttede sig den opfattelse, som ombudsmanden havde givet udtryk for. Statsforvaltningen bad endvidere kommunen om at oplyse, hvad kommunen ville foretage sig i den anledning. Ombudsmanden meddelte herefter konsulenten, at han på det foreliggende grundlag ikke foretog sig mere i sagen.
(Sag nr. 12/04923)