En forsker klagede til ombudsmanden over behandlingen af to sager om hende ved Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). UVVU var i begge sager nået frem til, at hun havde begået videnskabelig uredelighed. Det var forskerens opfattelse, at nogle af medlemmerne af UVVU havde været inhabile ved behandlingen af hendes sager. Hun begrundede det især med, at tre UVVU-medlemmer i kraft af deres ansættelse på det universitet, hvor de to personer, der havde indbragt sagerne for UVVU, også var ansat, havde så nær tilknytning til anmelderne, at de ikke burde have medvirket ved afgørelsen.
Ombudsmanden mente ikke, at der var udsigt til, at han kunne kritisere UVVU’s afgørelse om ikke at anse de pågældende for inhabile ved behandlingen af sagerne. At de var ansat af det pågældende universitet, gav efter ombudsmandens opfattelse ikke i sig selv grundlag for at anse dem for inhabile – der skulle noget mere til. Han lagde bl.a. vægt på, at ingen af de tre medlemmer efter det oplyste havde sådanne relationer til andre involverede i sagen, at der forelå omstændigheder, som efter gældende praksis var egnede til at vække tvivl om deres upartiskhed (forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5). Han pegede bl.a. på, at der ikke var oplyst om nære venskaber mellem nogen af de tre UVVU-medlemmer og de to ansatte ved universitetet, som havde indbragt sagerne for UVVU. Der var heller ikke oplysninger, der tydede på, at der var et sådant personligt modsætningsforhold mellem nogen af UVVU-medlemmerne og forskeren, at dette kunne tale for inhabilitet.
Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at UVVU havde afvist, at der forelå inhabilitet i UVVU, fordi den ene af de to anmeldere havde været suppleant i UVVU i en del af perioden, hvor forskerens sager var under behandling. Ombudsmanden lagde vægt på, at UVVU havde oplyst, at den pågældende på intet tidspunkt havde deltaget i behandlingen af forskerens sager.
Ombudsmanden afsluttede derfor sagen uden at gennemføre en egentlig undersøgelse.
(Sag nr. 12/05547)