En hf-elev klagede over, at han var blevet bortvist fra sit uddannelsesforløb samt fra den kostafdeling, der hørte til skolen. Årsagen til bortvisningen var, at hf-eleven – under en bytur i en weekend – havde røget hash.
Skolen bortviste hf-eleven under henvisning til, at det af skolens og kostafdelingens studie- og ordensregler klart fremgik, at enhver form for besiddelse og anvendelse af euforiserende stoffer ville føre til bortvisning.
Hf-eleven gjorde i klagen til ombudsmanden gældende, at afgørelsen om bortvisning fra såvel uddannelsesforløbet som fra kostafdelingen var uberettiget, da studie- og ordensreglerne ikke gav ret til at bortvise en hf-elev på grund af en adfærd, som hf-eleven havde udvist i sin fritid, og uden for både skolens og kostafdelingens geografiske område.
Ombudsmanden tog for det første stilling til det hjemmelsmæssige grundlag for studie- og ordensreglerne. Selvom ombudsmanden fandt det tvivlsomt, om også kostafdelingens ordensregler kunne fastsættes med hjemmel i de skrevne regler om fastsættelse af studie- og ordensregler, var det samtidig ombudsmandens opfattelse, at der med hjemmel i anstaltsforholdet kunne fastsættes ordensregler for selve kostafdelingen. Det var med andre ord ombudsmandens opfattelse, at der kunne fastsættes ordensregler, der var gældende for kosteleverne, når de befandt sig på kostafdelingens geografiske område, herunder i deres fritid, og når de uden for dette område var i sammenhænge, der havde relation til kostafdelingen.
Ombudsmanden tog herefter stilling til, om ordensreglerne også kunne anvendes i forhold til en adfærd, som hf-elever udviste i deres fritid. Det var i den forbindelse ombudsmandens opfattelse, at det – uden en klar hjemmel i lovgivningen – var uberettiget, at hf-eleven var blevet bortvist som følge af sin adfærd i fritiden, og uden at der forelå dokumentation for, at hf-eleven havde været (synligt) påvirket, da han kom tilbage til kostafdelingen, eller at hf-eleven havde røget hashen i en sammenhæng, hvor han blev identificeret med skolen eller kostafdelingen. Under disse omstændigheder var det ombudsmandens opfattelse, at det ikke kunne fastslås, at hf-elevens adfærd i fritiden havde haft en indvirkning på skolens eller kostafdelingens virke, som kunne føre til bortvisning.
Endelig var det ombudsmandens opfattelse, at Undervisningsministeriet måtte tilvejebringe en særlig lovhjemmel, såfremt det var ministeriets opfattelse, at også kostafdelingen skulle være omfattet af de skrevne regler om fastsættelse af studie- og ordensregler, eller hvis der, både i forhold til skolen og kostafdelingen, skulle kunne iværksættes sanktioner som følge af hf-elevernes adfærd i fritiden uden for skolens og kostafdelingens område.
(Sag nr. 12/00509)