En far til en dreng klagede til ombudsmanden over, at drengens skole med kort varsel besluttede, at drengen, der dengang gik i 1. klasse, ikke længere skulle undervises i sin klasse, men i stedet modtage såkaldt midlertidig enkeltmandsundervisning i 10 timer om ugen. Den midlertidige enkeltmandsundervisning skulle fortsætte, indtil der kunne findes et passende skoletilbud til drengen.
Efter ombudsmandens opfattelse var skolens brev til forældrene om etableringen af den midlertidige enkeltmandsundervisning af deres søn en afgørelse, og brevet burde derfor have indeholdt en henvisning til de retsregler, som afgørelsen var truffet i henhold til.
Ifølge reglerne skal kommunalbestyrelsen godkende, at en skole etablerer midlertidig enkeltmandsundervisning af en elev. Ombudsmanden måtte lægge til grund, at kommunen ikke havde godkendt, at der blev etableret midlertidig enkeltmandsundervisning af drengen. Det, mente ombudsmanden, var en fejl. Ombudsmanden mente derimod ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte skolens vurdering af, at det var nødvendigt at etablere den midlertidige enkeltmandsundervisning af drengen.
Drengens forældre havde modtaget skolens afgørelse om, at deres søn skulle overgå til midlertidig undervisning, en torsdag, og den midlertidige enkeltmandsundervisning begyndte om mandagen. Ombudsmanden udtalte, at det varsel, der blev givet, var for kort. Det havde efter hans opfattelse været bedst stemmende med god forvaltningsskik, hvis skolen havde fastsat et lidt senere begyndelsestidspunkt for den midlertidige enkeltmandsundervisning. Efter ombudsmandens opfattelse ville skolen, hvis den havde givet et lidt længere varsel, i højere grad have tilgodeset drengens tarv. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til artikel 3, stk. 1, i FN’s Børnekonvention.
(J.nr. 12-00255)