En erhvervsdykker klagede over at Søfartsstyrelsen i forbindelse med sine undersøgelser af en anmeldelse om mulig ulovlig dykning havde rettet henvendelse til dykkerens arbejdsgiver for at få dykkeren identificeret.
Søfartsstyrelsen havde orienteret arbejdsgiveren om at styrelsen havde fået en anmeldelse om at dykkeren muligvis foretog ulovlig dykning. Videregivelse af oplysningen om et muligt ulovligt forhold var ikke nødvendig for at arbejdsgiveren kunne besvare styrelsens spørgsmål. Ombudsmanden henviste til bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og kritiserede på den baggrund Søfartsstyrelsen.
Ombudsmanden kritiserede endvidere at styrelsen i den undersøgende fase havde afslået at give dykkeren aktindsigt under henvisning til at styrelsen anså sagen for at være en sag om strafferetlig forfølgning, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 3. Ombudsmanden henviste til at en sag først kan anses for at være en sag om strafferetlig forfølgning fra det tidspunkt hvor sagen overgives til politiet. Ombudsmanden kritiserede tillige at styrelsen efter at sagen var blevet henlagt, havde afslået dykkerens anmodning om aktindsigt i anmelderens identitet, jf. forvaltningslovens § 15, stk. 1.
Sagen gav også på andre punkter anledning til kritik af styrelsens og Erhvervsministeriets sagsbehandling. Ombudsmanden henstillede at Erhvervsministeriet genoptog sagen. (J.nr. 1995-2371-301).