På vegne af en jugoslavisk statsborger med dansk opholdstilladelse klagede en advokat til ombudsmanden over Indenrigsministeriets stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afslag på en ansøgning om fremmedpas. Begrundelsen for afslaget var at styrelsen efter fast praksis ikke udstedte fremmedpas medmindre der forelå skriftlig dokumentation for at ansøgere ikke var i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation.
Det fremgik af sagens akter at den jugoslaviske statsborger ved gentagne skriftlige og telefoniske henvendelser til den jugoslaviske ambassade havde forsøgt at få den af Indenrigsministeriet udbedte skriftlige dokumentation. På den baggrund bad ombudsmanden Indenrigsministeriet om at udtale sig om myndighedernes erfaringer med hensyn til mulighederne for statsborgere fra det tidligere Jugoslavien for at få udstedt nationalitetspas. Herunder mulighederne for at fremlægge skriftlig dokumentation for at det ikke kunne lade sig gøre at få udstedt nationalitetspas.
Indenrigsministeriet meddelte herefter at Udlændingestyrelsen efter fornyet gennemgang af sagen havde besluttet at udstede fremmedpas til den pågældende. Endvidere oplyste ministeriet at styrelsen foretog en ændring af praksis med hensyn til statsborgere fra det tidligere Jugoslavien der var indrejst i landet som asylsøgere eller med "gamle" pas udstedt i det tidligere Jugoslavien. (J.nr. 1996-540-649).