En kvinde klagede over at Indenrigsministeriet havde stadfæstet Direktoratet for Udlændinges afgørelse om at udvise hende på grund af ulovligt ophold. Direktoratet henviste til at kvinden havde opholdt sig ulovligt i landet i omtrent fire måneder.
Kvinden havde søgt om opholdstilladelse på grund af forventet indgåelse af ægteskab, hvilket også senere var sket. Da statsamtet havde anmodet om yderligere dokumentation for at kvinden var blevet skilt i sit hjemland, havde Direktoratet for Udlændinge forlænget fristen for udrejse med en måned.
Ombudsmanden udtalte på baggrund af direktoratets egen beskrivelse af sagsforløbet at længden af det ulovlige ophold måtte beregnes for tiden indtil ægteskabet indgås, og ansøgeren havde således alene opholdt sig ulovligt i landet tre en halv måned.
Ombudsmanden udtalte endvidere at udgangspunktet er, at ansøgeren selv bærer risikoen for at det varer så længe at fremskaffe dokumentation at en administrativt fastsat tidsfrist for opholdstilladelse udløber. Ombudsmanden mente imidlertid at det faktum at forsinkelsen i sagen i hvert fald delvist skyldtes statsamtets lange sagsbehandlingstid, var en særlig formildende eller undskyldende grund for varigheden af det ulovlige ophold. Ombudsmanden henstillede at ministeriet genoptog sagen. (J.nr. 1996-131-649).