En avis klagede over Udenrigsministeriets afslag på en ansøgning om aktindsigt i en række dokumenter vedrørende en serbisk advokat. Udenrigsministeriet afslog ansøgningen under henvisning til offentlighedslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 13, stk. 1, nr. 2, 3 og 6.
Ombudsmanden henviste til en anden sag hvor han havde udtalt at offentlighedslovens § 7, stk. 1, nr. 2, (interne dokumenter) ikke kunne benyttes som grundlag for at afslå aktindsigt i indberetninger fra ambassader til Udenrigsministeriet da ambassader ikke kunne betragtes som selvstændige myndigheder i forhold til Udenrigsministeriets departement, jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1996, s. 000. Herefter mente ombudsmanden at den del af ministeriets afgørelse der byggede på offentlighedslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, måtte anses for at være truffet efter en urigtig retsopfattelse. Ombudsmanden henstillede til Udenrigsministeriet at genoptage denne del af sagen til fornyet behandling.
Ministeriet havde tilbageholdt nogle dokumenter med henvisning til at oplysningerne heri var fremkommet "i tillid til den folkeretlige kutyme for diplomaters virke om diskretion". Dette hensyn anså ombudsmanden for beskyttet i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og mente derfor ikke der var grundlag for at kritisere ministeriet i forbindelse med denne del af klagen. (J.nr. 1995-567-401).