En kvinde klagede over at Arbejdsformidlingen havde afslået hendes ansøgning om uddannelsesorlov til den etårige erhvervsøkonomiske suppleringsuddannelse på en handelshøjskole.
Lov om orlov anvender (i § 3) udtrykket "lange og mellemlange videregående uddannelser". Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere at myndighederne havde anset den erhvervsøkonomiske suppleringsuddannelse for en mellemlang eller lang videregående uddannelse i orlovslovens forstand.
Arbejdsministeriet havde endvidere i en vejledning nærmere angivet hvad der skulle forstås ved begrebet "ledige pladser" i § 3, stk. 1, i bek. nr. 1051 af 17. december 1993 om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Ombudsmanden fandt ikke at kunne kritisere at Arbejdsformidlingen havde fulgt Arbejdsministeriets fortolkning af begrebet "ledige pladser".
Derimod fandt ombudsmanden det beklageligt at Arbejdsministeriet ikke i bekendtgørelsen havde optaget klare og udtrykkelige regler om de to nævnte fortolkningsspørgsmål, og henstillede samtidig til ministeriet at præcisere bekendtgørelsen på disse punkter hvis bekendtgørelsen fortsat skulle finde anvendelse. Ombudsmanden anførte bl.a. at det første fortolkningsspørgsmål er et åbenbart fortolkningsspørgsmål af grundlæggende og generel betydning for afgrænsningen af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, og at den forståelse myndighederne havde anlagt af begrebet "ledige pladser" var udtryk for en - i forhold til naturlig sproglig forståelse - indskrænkende fortolkning i relation til et ganske grundlæggende fortolkningsspørgsmål hvis eksistens burde have stået Arbejdsministeriet klar.
(J.nr. 1994-2529-022).