Ombudsmanden undersøgte af egen drift hjemlen for Patentdirektoratets opkrævning af et særligt gebyr for hastebehandling af patentansøgninger mv. Ombudsmanden undersøgte endvidere et spørgsmål om myndighedsinhabilitet i relation til Patentdirektoratets Erhvervsservice som mod betaling yder rådgivning inden for direktoratets sagsområder.
Ombudsmanden udtalte at det er tvivlsomt om hastebehandling af en ansøgning mod betaling er i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige princip om ligelig behandling. Da der ikke forelå fornøden hjemmel for hastebehandlingsgebyret, henstillede ombudsmanden at Erhvervsministeriet tog initiativ til at tilvejebringe en lovgivningsmæssig stillingtagen til spørgsmålet.
Om direktoratets erhvervsservice udtalte ombudsmanden at hvis en myndighed på samme måde som en sædvanlig partsrepræsentant yder en part rådgivning i en konkret sag, og denne sag senere skal behandles og afgøres af samme myndighed, må myndigheden efter omstændighederne anses for inhabil. Det gælder dog kun hvis vejledningen rækker ud over almindelig generel vejledning. Risikoen for myndighedsinhabilitet er navnlig aktuel når rådgivningen ydes mod betaling. En myndigheds almindelige vejledningsforpligtelse er begrænset af den almindelige retsgrundsætning om myndighedsinhabilitet.
De almindelige retsgrundsætninger om myndighedsinhabilitet viger dog i det omfang andet følger af særskilt lov. På grundlag af særlige bestemmelser i patentlovgivningen fandt ombudsmanden ikke at kunne kritisere direktoratets erhvervsservice. (J.nr. 1994-2818-309).