Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen
Kristeligt Dagblad bragte den 7. september en række artikler om myndighedernes afslag på at sikkerhedsgodkende et folketingsmedlem. En af artiklerne drejer sig om den udtalelse i sagen, som jeg afgav den 25. juni i år. Udtalelsen handler navnlig om et tavshedspålæg, som myndighederne gav folketingsmedlemmet vedrørende et meget omtalt notat fra Politiets Efterretningstjeneste.
Artiklen refererer bl.a. nogle synspunkter fra professor Michael Gøtze, Københavns Universitet. En korrekt og dækkende forståelse af min udtalelse kræver en kommentar til disse synspunkter.
Michael Gøtze giver udtryk for, at jeg skulle være gået ”som katten om den varme grød”. Med dette mener han, at min udtalelse kun vedrører ”nogle rent formelle dele af håndteringen af sagen”, og at jeg ikke har taget stilling til, om det overhovedet var korrekt af myndighederne at pålægge folketingsmedlemmet tavshedspligt.
Det er ikke rigtigt, at min udtalelse kun vedrører formelle forhold. I udtalelsen undersøger jeg således indgående, om tavshedspålægget havde tilstrækkelig hjemmel i forvaltningsloven. Efter en nærmere gennemgang af retsgrundlaget og af de konkrete omstændigheder i sagen konkluderer jeg imidlertid, at der samlet set ikke er grundlag for at kritisere myndighedernes vurdering af hjemmelsspørgsmålet.
I modsætning til hvad Michael Gøtze anfører, vedrører min udtalelse altså i meget vidt omfang sagens indholdsmæssige problemstillinger.
Noget andet er, at min kritik er rettet mod myndighedernes formelle fremgangsmåde, nemlig at tavshedspålægget alene blev meddelt mundtligt og derfor uden nogen form for skriftlig dokumentation eller præcisering af, hvad pålægget omfattede. I min udtalelse giver jeg bl.a. udtryk for, at det må være særdeles tvivlsomt, om pålægget under disse omstændigheder kan anses for gyldigt (og som bekendt ophævede Justitsministeriet herefter pålægget).
I den forbindelse betegner jeg myndighedernes fremgangsmåde som ”meget kritisabel”.
Med den offentlige interesse, der har været for sagen, kan den anførte korrektion forhåbentlig være nyttig. Om min udtalelse kan jeg i øvrigt i det hele henvise til nyheden af 25. juni 2012.
Artikel i Kristelig Dagblad:
”Uha, er det noget fra PET? Så må det være hemmeligt”