”Jeg har ikke grundlag for at kritisere PET’s politifaglige vurdering.” Således afslutter Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, sidste del af sagen om PET's tavshedspålæg til folketingsmedlemmet A. Samtidig henviser ombudsmanden A til at rette henvendelse til Statsministeriet og Justitsministeriet vedrørende forløbet af to møder i Statsministeriet den 28. september 2011.
A har klaget til ombudsmanden over, at PET ikke indkaldte ham til en såkaldt forebyggende samtale, da en konkret efterforskningssag pegede på, at A havde kontakt til en fremtrædende person i rockermiljøet. A anfører, at det er normal procedure med forebyggende samtaler.
PET forklarer, at forebyggende samtaler bruges til at forebygge og modvirke trusler mod den nationale sikkerhed. Efterretningstjenesten har på den baggrund vurderet, at der ikke var behov for at afholde en forebyggende samtale med A. I vurderingen har PET også inddraget hensynet til, om en forebyggende samtale kunne skade verserende efterforskning.
”PET har foretaget en politifaglig vurdering af, om der skulle afholdes en forebyggende samtale med A. Som ombudsmand kan jeg ikke vurdere det politifaglige. Jeg kan kun tage stilling til juridiske spørgsmål, f.eks. om PET har inddraget usaglige hensyn eller ikke har fulgt sædvanlig praksis. Jeg har ikke grundlag for at antage, at der er sket fejl,” siger Jørgen Steen Sørensen.
Nye klagepunkter
I begyndelsen af november udvidede A sin klage til Folketingets Ombudsmand. Udover at klage over, at PET ikke indkaldte ham til en forebyggende samtale, ønsker A nu også bl.a. at klage over, at han på møderne i Statsministeriet den 28. september 2011 fejlagtigt blev bibragt den opfattelse, at der var foretaget en undersøgelse af hans forhold efter de formelle regler om sikkerhedsgodkendelse.
A's advokat skrev bl.a. følgende til ombudsmanden i brevet af 2. november 2012: ”Hvis ministre ikke skal sikkerhedsgodkendes, må man herefter undre sig over, at samtalerne med A overhovedet blev gennemført.”
Folketingets Ombudsmand behandler imidlertid ikke de nye klagepunkter. Det skyldes bl.a., at de har tæt tilknytning til forløbet og beslutningerne umiddelbart forud for regeringsdannelsen, og at der ikke er tale om klager over forvaltningsretlige afgørelser. Hertil kommer, at ombudsmandsinstitutionen behandler sager på skriftligt grundlag og derfor generelt ikke er egnet til f.eks. afklaring af, hvad der er sket eller sagt på møder.
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen konstaterer dog, at hverken Statsministeriet eller Justitsministeriet synes at have haft lejlighed til over for A at kommentere det nye klagepunkt: om han fejlagtigt blev efterladt med det indtryk, at han var omfattet af de formelle regler om sikkerhedsgodkendelse. Folketingets Ombudsmand henviser derfor A til at rette henvendelse til de to myndigheder.
Se ombudsmandens udtalelse her.
For yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, 20 33 97 52
FAKTA
Sagen kort
28. september 2011. A bliver forud for regeringsdannelsen indkaldt til to møder i Statsministeriet. Her deltager bl.a. departementscheferne fra Statsministeriet og Justitsministeriet. På møderne bliver A præsenteret for et notat med oplysninger fra PET vedrørende bl.a. hans kontakt til en rocker. A bliver under mødet pålagt tavshedspligt.
29. september 2011. Ifølge en række medier trækker A sig som ministerkandidat, fordi han ikke kan blive sikkerhedsgodkendt.
6. oktober 2011. A anmoder om aktindsigt i notatet.
7. oktober 2011. Justitsministeriet giver A afslag på anmodningen.
10. november 2011. A klager via sin advokat til Folketingets Ombudsmand. Han klager over fem forhold, hvoraf ombudsmanden afviser at behandle nogle med henvisning til ombudsmandens politiske neutralitet.
25. juni 2012. Folketingets Ombudsmand udtaler alvorlig kritik i sagen. Ombudsmanden kritiserer, at tavshedspålægget på mødet den 28. september 2011 udelukkende blev givet mundtligt, og at der ikke fandtes nogen skriftlig dokumentation. Ombudsmanden kritiserer også den måde, hvorpå Justitsministeriet afslog anmodningen om aktindsigt. Senere samme dag ophæver Justitsministeriet A's tavshedspligt og offentliggør notatet, som var blevet forelagt A på mødet den 28. september 2011.
Ombudsmanden fortsætter behandlingen af et sidste klagepunkt: at PET ikke havde indkaldt A til en forebyggende samtale.
2. november 2012. A udvider sin klage. Udover den manglende forebyggende samtale klager han således bl.a. over, at han på møderne den 28. september 2011 fejlagtigt blev bibragt den opfattelse, at der var foretaget en undersøgelse af hans forhold efter de formelle regler om sikkerhedsgodkendelse. Udvidelsen af klagen sker bl.a. som en reaktion på, at PET har anført, at der ikke skal ske en egentlig sikkerhedsgodkendelse af ministerkandidater. A mener, at han på møderne blev bibragt en anden opfattelse.
23. november 2012. Ombudsmanden afslutter sagen. Han finder ikke grundlag for at udtale kritik af, at PET ikke har afholdt en forebyggende samtale. Ombudsmanden afviser at behandle de nye klagepunkter fra A og henviser ham til at rette henvendelse til Statsministeriet og Justitsministeriet.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 100 medarbejdere er ansat hos Folketingets Ombudsmand.