Ombudsmanden har i en redegørelse til Ministeriet for Børn og Undervisning udtalt, at erhvervsskolerne ikke kan udelukke elever fra undervisningen i grundforløbet på grund af elevernes faglige niveau.
Baggrunden er en konkret sag om en elev på en teknisk skole, der blev udelukket fra skolen. I et brev til eleven havde skolen anført, at beslutningen var taget ”alene på baggrund af dine faglige kvalifikationer, der findes så svage, at vi vurderer du ikke vil kunne gennemføre grundforløbet”.
Eleven bad ministeriet om hjælp. Ministeriet skrev imidlertid til ham, at ”skolen har truffet en velbegrundet afgørelse med hensyn til dine muligheder for at gennemføre”.
Hverken skolen eller ministeriet havde forklaret eleven, hvor det fremgik, at skolen måtte udelukke eleven på grund af manglende faglige kvalifikationer. På ombudsmandens spørgsmål om, hvilke regler ministeriet havde brugt, svarede ministeriet, at man havde anvendt en ulovbestemt retsgrundsætning om, at ”ingen er forpligtet til det umulige”.
Der er således ikke nogen regler om, at elever på erhvervsuddannelserne kan udelukkes fra undervisningen på grundforløbet, fordi de mangler faglige forudsætninger. I sin udtalelse konkluderer ombudsmanden, at elevernes ret til at følge undervisningen er så nøje reguleret, at eleverne ikke kan udelukkes fra undervisningen med henvisning til en retsgrundsætning, der ikke fremgår af lovgivningen.
”Det er klart, at nogle elever er fagligt svagere end andre. Og jeg har forståelse for de problemer, som det kan give at skulle undervise elever, der efter skolens opfattelse er meget svage. Men reglerne er efter min opfattelse entydige: det er ikke lovligt for en erhvervsskole at udelukke en elev fra grundforløbet med den begrundelse, at eleven er fagligt svag”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Ombudsmanden udtaler sig i denne sag i øvrigt kun om erhvervsuddannelserne, da klagen drejede sig om en elev på en erhvervsskole. Ombudsmanden har således ikke undersøgt reglerne for andre ungdomsuddannelser.
Ombudsmandens udtalelse kan ses her.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Karsten Loiborg, telefon 33 13 25 12.
Sagens forløb
En ung mand havde tilmeldt sig uddannelsen til web-integrator på en teknisk skole. Efter et par måneder på uddannelsen meddelte den tekniske skole eleven, at skolen ikke mente, at eleven havde de faglige kvalifikationer, der skulle til, for at eleven kunne gennemføre uddannelsen.
Skolen forsøgte at vejlede eleven om andre uddannelsesmuligheder, men eleven ønskede at fortsætte på uddannelsen til web-integrator. Efter at eleven havde meddelt skolen, at han ikke ønskede at deltage i et møde med studievejlederen, meldte skolen eleven fra uddannelsen.
Skolen skrev efterfølgende til eleven, at beslutningen om at melde ham fra uddannelsen var ”taget, alene på baggrund af dine faglige kvalifikationer, der findes så svage, at vi vurderer du ikke vil kunne gennemføre grundforløbet til WEB-integrator og optages på hovedforløbet”.
Eleven, der ønskede at fortsætte på uddannelsen, rettede henvendelse til Undervisningsministeriet for at få hjælp. Ministeriet meddelte imidlertid eleven, at ministeriet fandt ”skolens redegørelse i denne sag fuldt tilfredsstillende og vurderer at skolen har truffet en velbegrundet afgørelse med hensyn til dine muligheder for at gennemføre en webintegratoruddannelse. Skolen har endvidere tilbudt dig vejledning om andre uddannelsestilbud”.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 90 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.